Gode single-råd til din økonomi

Gode single-råd til din økonomi

SingleSpot.dk nævnt i single-bogEn ny bog, hvor SingleSpot.dk i øvrigt er citeret, giver gode råd til en bedre økonomi som single.

 

Bogen hedder “Mere økonomi for pengene” og er skrevet af de tidligere “Luksusfælden”-værter, Louise Frost og Gustav Juul. Bogen giver ikke kun gode råd til singler, men der er over 20 sider dedikeret til, hvordan du kan gøre dit singleliv lidt billigere.

 

 

Bl.a. er vi her på SingleSpot.dk citeret i et afsnit om, hvordan du kan gøre dine dates billigere, når du måske af og til går på sådan nogle. Det er artiklen “8 finanskrise-dates, der er til at betale”, som er blevet citeret i bogen, og det er vi jo selvfølgelig rigtig glade for ♥.

 

Derudover fokuserer bogen også på nogle af de økonomiske faldgruber, der kan være i singlelivet. For det kan være dyrt at være single, bl.a. fordi vi singler går mere ud, men også fordi vi ikke har nogen at dele vores faste udgifter som husleje, strøm, varme osv. med.

 

Men det er ifølge “Mere økonomi for pengene” også dyrere, fordi vi smider mere mad ud, og en af løsninger kan være, at man som single begynder at handle i special-butikker, hvor du kan købe efter vægt og ikke i store, færdige pakker, som du aldrig får spist.

 

Singler kan spare på transport og udseende

En anden stor udgiftspost for singler er vores udseende, som vi åbenbart bruger ekstra mange penge på for at tiltrække det modsatte køn.

 

Der er desuden en række gode råd til, hvordan du kan spare penge på transport, få lov til at låne penge til en bolig i banken, ligesom eksperterne opfordrer dig til at have styr på forsikringerne.

 

De fleste af rådene er rigtig nyttige, men nogle af dem er også lidt oplagte, men en fin guide til dig, der er single og gerne vil have lidt mere styr på din økonomi.

 

Læs et uddrag af single-afsnittet i bogen “Mere økonomi for pengene” her.

 

Læs også: 8 finanskrise-dates, der er til at betale

Læs også: Nye single-bøger: “Verdens bedste kur 2″ og vegetarmad for singler

 

Share this:

About the Author

Pia Loulou DamsgaardIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Loulou Damsgaard

Leave a Reply