Datingguide: Sådan undgår du at blive snydt

Datingguide: Sådan undgår du at blive snydt

Guide til dating på nettet.Her midt i dating-højsæsonen får du en guide til, hvad du skal tænke på, inden du betaler med kort på et dating-site.

 

For selv om datingsidens navn ender på .dk, er det ikke ensbetydende med, at ejerne også er danskere. Se bl.a. denne artikel, vi her på SingleSpot.dk tidligere har lavet om, hvordan din datingprofil via et internationalt datingnetværk kan ende på sex-sider: Suspekt dating-fabrik indtager Danmark.

 

Men det er ikke kun dit billede og din tekst, der kan ende i de forkerte hænder. Bruger du et betalingskort, kan det også være svært at komme ud af abonnementerne igen.

 

 

Derfor har Forbruger Europa, der yder gratis vejledning til forbrugere om handel i Europa, lavet en guide til, hvad du skal være opmærksom på, inden du opretter en datingprofil og bruger dit betalingskort.

 

De fem overordnede dating-råd lyder:

1. Vær opmærksom på, om der er et abonnement, der fortsætter efter prøveperioden, og der dermed bliver trukket penge på din konto igen og igen.

 

2. Læs altid købsbetingelserne grundigt igennem.

 

3. Gem en kopi af købsaftalen. Tag evt. et screendump, så du har beviser, hvis der skulle være noget i vejen senere.

 

4. Undersøg, hvordan og hvornår du kan afmelde dig datingtjenesten igen.

 

5. Hold løbende øje med din konto, så du med det samme opdager, hvis der bliver trukket penge, du ikke havde regnet med.

 

Du kan læse mere i Forbruger Europas store datingguide her.

 

Læs også: Suspekt dating-fabrik indtager Danmark

Læs også: Ny kæmpeguide til dating og singleliv

 

Share this:

About the Author

Pia Damsgaard BachIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Damsgaard Bach

1 Comment

  1. anders
    anders12-27-2013

    Kræv at sitet tilbyder betaling via paypal, mobilepay, bank-overførsel, bitcoin – og ikke betalingskort kun. Vi gider ikke sites, der lever af ulovligt at hæve penge på betalingskort efter udløb.

Leave a Reply