Derfor går Dating.dk tilbage til rødderne

Derfor går Dating.dk tilbage til rødderne

Datingsiden dating.dk klar med events for singler.Dating.dk er igen klar til at lave events for singler, ligesom de gjorde i gamle dage.

 

Det bliver dog ikke helt på samme måde, som dengang internettet gik med ble, og kun de færreste havde hørt om Dating.dk eller online-dating i det hele taget. For dengang blev festerne brugt til at skabe opmærksomhed for sitet, i dag er de nye events et ekstra tilbud til medlemmerne.

 

 

“Der er mange, der i den seneste tid har spurgt, om vi ikke snart skulle lave nogle arrangementer igen, hvor singler kan møde hinanden i virkeligheden, og det gør vi så nu,” fortæller Anne Lyck Hansen, der for nyligt er blevet ansat som Dating.dks nye eventmanager.

 

Aktive singleevents

I modsætning til dengang det hele begyndte, og der blev holdt vilde fester med mange hundrede singler, er der knap så meget fokus på fester og fuldemandssnak i den nye udgave af Dating.dks events.

 

“Vi synes, at vores events skal være noget andet, end de tilbud, der allerede findes, hvor singler spiser og fester sammen. Vi vil gerne gøre det muligt at dyrke nogle af sine egne interesser i fællesskab med andre singler, ” siger 35-årige Anne Lyck Hansen, der ikke er single, men dog har fundet sin kæreste på Dating.dk.

 

Derfor kan du i øjeblikket bl.a. komme til bowlingaften, deltage i løb sammen med andre singler eller tage en tur i biografen. Når det bliver lidt varmere i vejret vil der bl.a. blive arrangeret kajak-, strand- eller picnicture, og aktiviteterne vil i vid udstrækning handle om at gøre noget aktivt sammen.

 

Også events for single-forældre

Der har allerede været holdt et par arrangementer, bl.a. var der før jul forpremiere på børnefilmen “Frost” og juleklip for singleforældre, hvor alle 150 pladser var fyldt.

 

“Det skal være afslappet at deltage i vores events, og det skal ikke kun handle om at finde en kæreste, selv om vi selvfølgelig rigtig gerne vil have, at det sker. Man skal få noget ud af at deltage, selv om der ikke kommer en date ud af det, og der synes vi, at bl.a. aktive events passer godt ind,” forklarer eventmanageren.

 

For singler i København

Til at begynde med vil arrangementerne finde sted i København, men planen er, at det også i de andre større byer i Danmark skal være muligt at deltage i Dating.dks singleevents på et tidspunkt.

 

Det er gratis for betalende medlemmer af Dating.dk at deltage – der skal selvfølgelig betales for evt. mad og drikke – mens det koster ekstra, hvis du ikke er medlem.

 

Sådan foregår det

I begyndelsen er eventmanager Anne Lyck Hansen med til alle arrangementer for at tage imod dig og de andre deltagere, så du ikke kommer til at stå helt alene, selv om du ankommer alene.

 

Du kan finde alle Dating.dks aktuelle singleevents her.

 

Læs også: Sved dig i form sammen med andre singler

Læs også: Dit profilbillede er vigtigere end nogensinde

 

Share this:

About the Author

Pia Damsgaard BachIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Damsgaard Bach

Leave a Reply