5 husmodertips til bedre solo-sex

5 husmodertips til bedre solo-sex

Få ny inspiration til sex med dig selv i denne guide til sexlegetøj for singler.

 

Vi singlekvinder kan takke tv-serien “Sex and the City” for, at det er forholdsvist ukontroversielt at have en vibrator liggende i natbordsskuffen, men sexlegetøj er ikke kun en vibrator, der giver hurtig udløsning.

 

Solo-sex kan også være eksperimenterende og sanseligt for både mænd og kvinder, mener vores nye ekspert i sexlegetøj, Mathilde Mackowski, der er medejer af Danmarks største erotiske webshop, Sinful.dk.

 

Da jeg snakkede med hende i forbindelse med denne artikel, gav hun mig et par gode “husmodertips”, som hun kaldte det, og det er altså dem, du også kan få glæde af her, hvor det handler om, hvorfor vi singler bør bruge sexlegetøj sammen med os selv indimellem.

 

Husmoder-sextip for singler nr.1: Du får lyst til en ostemad på et tidspunkt
En middag på verdens bedste restaurant, Noma, er en drøm for mange, men hvad nu hvis du spiste der hver dag? Vil du så stadig synes, at myrer, grannåle og det nordiske køkken er hot efter 14 dage? Sandsynligvis ikke, og sådan er det også med sexlegetøj ifølge Mathilde Mackowski.

 

 

“Hvis du spiser gourmetmad hver dag, kommer der sandsynligvis en dag, hvor du får lyst til en ostemad. Det er det samme, hvis du bruger eksempelvis en kraftig vibrator hver eneste dag. Du vænner dig til vibrationerne, og du vil måske opleve, at der skal mere og mere til, før du opnår orgasme”, forklarer hun.

 

Husmodertip nr. 1 til et vellykket liv med solo-sex er altså at bruge en vibrator en-to gange om ugen og ellers bruge fingrene, der også er ganske udmærkede til formålet. Og føler du at du har brugt din vibrator lidt for ofte i en periode, så husk at lægge vibratoren væk en gang imellem.

 

Husmoder-sextip for singler nr. 2: Blindfold og fjer
Måske synes du, det lyder lidt mærkeligt at skulle bruge et blindfold og en fjer, når det bare er dig selv, du skal have sex med. Ifølge Mathilde Mackowski kan der dog være god fornuft i at prøve det. Både for mænd og kvinder.

 

“Når du ikke kan se noget, ved du ikke helt, hvor du rører dig selv, og det kan være en dejlig måde at have sex med sig selv, fordi det får dig til at mærke dig selv på en ny måde,” siger hun.

 

Prøv både at bruge hænderne og en fræk fjer til at røre dig selv over hele kroppen både med og uden blindfold. Det er overraskende dejligt, forklarer sexlegetøjseksperten.

 

★★ SKRIV TIL OS: Har du spørgsmål om solosex eller sexlegetøj, så skriv til pia@singlespot.dk med dit spørgsmål, så vil Mathilde Mackowski svare på så mange spørgsmål som muligt. Dit spørgsmål bliver naturligvis bliver behandlet 100 procent anonymt.

 

Husmoder-sextip for singler nr. 3: Mænd kan også bruge sexlegetøj alene
For det meste tænker vi på sexlegetøj, som noget kvinder og par bruger, men der begynder så småt at komme flere onaniredskaber til mænd også, så du heller ikke som mand behøver at bruge hånden hver gang.

 

“Hvis en kvinde har en dildo, er hun lidt frigjort og fræk, mens jeg stadig tror, det bliver opfattet lidt mere som et “nederlag”, hvis en mand har et hjælpemiddel. Den mandlige onani har desværre stadig det lidt kikset omdømme som i “American Pie”-filmene, hvor en af de unge mænd bl.a. bruger en æbletærte til at onanere med. Men mænd kan også have glæde af at eksperimentere mere med forskelligt legetøj, når de er singler, så det ikke altid er med højre hånd foran en pornofilm,” forklarer sexlegetøjs-eksperten.

 

Husmoder-sextip for singler nr. 4: Hold længere, mand!
En anden grund til at mænd kan have glæde af sexlegetøj er, at det giver dig som mand mulighed for at øve dig i at kontrollere orgasmen på en anden måde, end når du bruger hænderne. Til glæde for en fremtidig partner – og dig selv.

 

“Med et onani-redskab er det ikke dig selv, der styrer bevægelserne, og det er derfor lidt mere som sex med en partner og dermed også en mere realistisk måde at træne udholdenhed på, end hvis du bruger hånden. Men på samme måde som med kvinderne gælder her “alt med måde”, så et godt råd er at holde igen med vibrationerne, for det kan også gøre selve glansen på penis mindre følsom,” råder Mathilde Mackowski.

 

Husmoder-sextip for singler nr. 5: Eksperimenter mens du er single
Det er nemmere at komme til månen, hvis du har en rumraket, siger en af Danmarks førende sexeksperter, Katrine Berling, altid, og hvis du har svært ved at få orgasme, kan det være en ide at få din egen private rumraket i form af en vibrator eller lignende, som du kan øve dig med, mens du er single.

 

“Når du kommer i et forhold, kender du sig selv meget bedre, og du ved, hvad der føles godt på din krop, og på den måde er det også nemmere at guide din kæreste på rette spor, ligesom I kan eksperimentere med sexlegetøj sammen,” mener Mathilde Mackowski.

 

Mathilde Mackowski er medejer af den erotiske webshop Sinful.dk. Hun har en kæreste, men har også været single i længere perioder, hvor hun selv har gjort brug af de gode råd ovenfor.

 

★★ SKRIV TIL OS: Har du spørgsmål om solosex eller sexlegetøj, så skriv til pia@singlespot.dk med dit spørgsmål, så vil Mathilde Mackowski svare på så mange spørgsmål som muligt. Dit spørgsmål bliver naturligvis bliver behandlet 100 procent anonymt.

 

Læs også: Sexolog bag ny bog om det sexede singleliv

Læs også: Her er de mest sexede single-grupper på Facebook

 

Share this:

About the Author

Pia Loulou DamsgaardIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Loulou Damsgaard

Leave a Reply