3 grunde til at singler går til sexolog

3 grunde til at singler går til sexolog

Selv om du er single og måske ikke ligefrem vælter dig i sex, kan du have gavn af en sexolog alligevel.

 

Det blev jeg opmærksom på, da jeg for noget tid siden interviewede sexolog Sascha Munch Petersen fra Aarhus, der står bag 6ologen.dk og det nye datingkoncept Blind & Mind-dating, der kort sagt er speeddating med bind for øjnene. For det er ikke kun selve akten, hvor kønsdele møder kønsdele, men også alle følelserne før og efter, som en sexolog kan hjælpe med at sætte ord på.

 

Sexolog Sascha Munch Petersens nye datingkoncept hedder Blind & Mind Dating

Sexolog Sascha Munch Petersen.

“Mange singler har lyst til at finde en kæreste, men de singler, der kommer til mig, har tit en frygt eller nogle gamle mønstre, der spænder ben. Det kan være lavt selvværd, smerter under samleje eller gamle mønstre, der f.eks. gør, at man glemmer sig selv og kun går op i kæresten, når man har sådan en,” fortæller Sascha Munch Petersen.

 

Det kan bl.a. også være manglende rejsning, for tidlig sædafgang eller smerter i underlivet hos kvinder, der gør det svært at finde selvtilliden til at gå ud og finde en kæreste, fordi de er bange for at blive afvist, når nu de ikke “fungerer”.

 

Hvad gør en sexolog?

En sexolog ved altså ikke bare en hel masse om sex, men også om følelser, samliv, parforhold og alle former for både fysiske og psykiske seksuelle problemer.

 

“Som sexolog arbejder jeg med de dybere følelsesmæssige problematikker, vi bærer rundt på f.eks. svigt, utroskab og følelsen af ikke at være god nok. Jeg tror på, at for at modtage og give kærlighed er første skridt af elske sig selv,” forklarer Sascha Munch Petersen, der er uddannet hos Joan Ørting.

 

Hos Joan Ørting har hun bl.a. lært at arbejde med kognitiv terapi og coahcing primært med fokus på det seksuelle og selvudvikling.

 

“Når der er et problem, kigger vi på det underlæggende, og det er noget af det samme en psykolog gør, men hvis det f.eks. er et seksuelt overgreb, vil klienten typisk også gå hos en psykolog samtidig,” forklarer Sascha Munch Petersen.

 

Singler jagter den eneste ene

Ifølge hende er alle klienter forskellige, så hun kan ikke komme med færdige løsninger på, hvordan man så får en kæreste. Overordnet er hendes tilgang dog, at det handler om at have det godt med sig selv, før et parforhold kan fungere.

 

“Jagten på den eneste ene kan hurtigt komme til at overskygge livet, så hvis det fylder rigtig meget i ens liv, at man ikke har en kæreste, arbejder jeg med at få klienten til at nyde livet og give sig selv et selvtillidsboost i stedet for at søge det i andre,” forklarer Sascha Munch Petersen.

 

Af andre hyppige problemer, som Sascha Munch Petersen oplever i sin praksis, kan nævnes disse 3:

 

  • Problemer med at leve op til egne og “samfundets” forventninger mht. f.eks. udseende, vægt eller at have en kæreste, som “alle” andre.
  • Manglende orgasme: At turde at give sig selv hen til at leve og mærke kroppen i stedet for at fokusere ensidigt på at opnå orgasme – som også for mange kvinder opleves som endnu en ting, de skal leve op til.
  • For mænd er det typisk rejsningsproblemer og følelsen af ikke at slå til som mand, det drejer sig om. Men mænd kommer også, fordi de synes, det er rigtig svært at finde den rigtige.

 

 

Læs også: Her går dit sexlegetøj hen, når du dør

Læs også: Sexolog bag ny bog om det sexede singleliv

 

Share this:

About the Author

Pia Loulou DamsgaardIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Loulou Damsgaard