Madplan for singler – Laks, nudelsuppe og pastasalat

Madplan for singler – Laks, nudelsuppe og pastasalat

Så er der endnu madplan til singler. I opskrifterne her på sitet er det ganske almindelig sund mad med både kulhydrater, proteiner og fedt, der bliver lavet. Samtidig skal maden være nem og hurtig at lave og naturligvis smage godt.

 

Madplanene er lavet til 1 person i 6 dage, og en dag i ugen kan man så spise rester eller take away. Jeg spiser i hvert fald fald selv sjældent hjemme alle aftener i en uge som single. Desuden vil der i mange tilfælde også være lidt til madpakken. Læs mere om SingleSpot.dks madplaner for singler her.

 

Der er en samlet indkøbsliste i bunden af artiklen.

 

 Dag 1-2: Laksespyd med grønne asparges

Ingredienser

Ca. 300 g laksefilet

Et halvt bundt grønne asparges

2 gulerødder

Et bundt radiser

Salt

Smør/olie til stegning

Karrypasta

Feta

Træspyd eller lign.

 

Fremgangsmåde

Skær skindet af laksen, og skær den i store tern. (2 fileter er også fint, hvis du ikke har spyd)

Sæt lakseternene på spyd, og smør et tyndt lag rød karrypasta på. Vask de grønne asparges, og knæk det grove stykke i bunden af – hold på midten med to fingre, og bræk det nederste af aspargsen af – den knækker selv der, hvor det passer. Ellers kan du se en forklaring til, hvordan du forbereder asparges her.

Skræl gulerødderne, og rens radiserne. Skær dem i skriver.

Tænd en pande, og smelt smør. Læg aspargesene på, og steg ved mellem varme i 5-6 minutter. Vend dem af og til. Tilsæt gulerødder og radisser. Steg i yderligere 3-4 minutter til gulerødderne er lidt møre, men stadig knasende indeni.

Tag samtidig en anden pande, eller vent til grøntsagerne er færdige, så du sparer på opvasken. Smelt smør/olie. Steg spyddene ca. 7 minutter. Vend, når halvdelen af tiden er gået. (Steg laksefileterne ca. 15 min. i alt – du kan også lave laksefileterne i ovnen: 15-20 minutter ved 200 grader.

 

Tip: Server med lidt feta til.- så behøver du ikke dressing.

 

På dag 2 kan du varme det hele på panden eller i ovnen med låg eller stanniol over. Det smager også fint koldt.

 

Dag 3-4: Krydret nudelsuppe med citronrejer og grøntsager

Ingredienser

200 g rejer – frosne eller i lage

1 tsk rød karrypasta

1 fed hvidløg

50 g fuldkornsnudler

1 lime

1 løg

400 g grøntsagsmix fra frost eller rester af grøntsager fra køleskabet. En rest fintsnittet hvidkål eller spidskål er rigtig godt.

1 bouillon-terning

4 dl vand

200 ml kokosmælk

Salt

1 ds. ananas

Evt. brød

 

Fremgangsmåde

Bring en gryde med vand og salt i kog, og kog nudlerne efter anvisningen på posen.

Snit hvidløg fint, og bland med rejer og saften fra limen. Sæt i køleskab til retten skal spises.

Put 1 tsk rød karrypasta i en varm gryde. Steg grøntsagerne kort (de må gerne være frosne), og tilsæt vand, bouillonterning og kokosmælk. Kog i ca. 10 minutter under låg. Tilsæt nudler og varm i ca. 1 minut.

Server med rejer og ananas som topping og evt. brød. Varmes i en gryde eller mikroovn på dag 2.

 

Dag 5-6: Pastasalat med tun, ærter og asparges

Ingredienser

1 ds. tun af god kvalitet

2 tomater

3 håndfulde fuldkornspastaskruer

200 g frosne ærter

1/2 bundt asparges

Feta

Dressing

Køb en færdig. Det er det nemmeste.

Har du et æg eller andre grønsager, kan du også putte det i.

Fremgangsmåde

Kog pastaen i en gryde med rigeligt vand. Knæk den hårde ende af aspargsen. Hold med to fingre på midten, så knækker de, der hvor det passer.  Skærdem i stykker på ca. 2 cm. Put ærter og asparges i gryden sammen med pastaen de sidste to minutter, og køl derefter af i koldt vand.

Skær tomaterne i både, og put dem i en skål samen med pasta, ærter og asparges.

Tag en portion, og kom halvdelen af tunen ovenpå sammen med feta og evt. æg og dressing.

 

Indkøbsliste til madplan for singler

300 g laksefilet

Et bundt grønne asparges

2 gulerødder

Et bundt radiser

Rød karrypasta

En lille pakke feta

Evt. træspyd til laksespyd – behøves ikke – du kan fint lave stegte laksefileter

200 g rejer – frosne eller i lage

Hvidløg

Fuldkornsnudler

1 lime

1 løg

400 g grøntsagsmix fra frost  (eller rester af grøntsager fra køleskabet).

1 bouillon-terning

1 stor dåse kokosmælk

1 ds. ananas

1 ds. tun af god kvalitet

2 tomater

Fuldkornspastaskruer

Frosne ærter

Dressing

Evt. brød til suppen og salaten.

 

Find endnu en single-madplan her.

Læs mere om madplaner for singler her.

 

 

Share this:

About the Author

Pia Loulou DamsgaardIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Loulou Damsgaard

1 Comment

  1. Jannick
    Jannick09-20-2016

    Hej mit navn er Jannick 21 år. Bor aflene. Madplaner. Har aldrig været mit spicele.
    Køber teknikset. Retterne. Den samme dag det skal spises. Men vil selfølgelig gerne lave en madplan. Men ander virkelig ikke hvor jeg skal begynde eller hvad jeg skal gøre.
    Har læst lidt på din side. Og blevet inspireret. Men synes bare jeg mangler. Hjælp. Eller en forklaring. Omkring. Hvor meget eller hvor tit man skal handle ind?

Leave a Reply