Stefanie blev single: Derfor sov hun alene i norsk skov

Stefanie blev single: Derfor sov hun alene i norsk skov

At tilbringe en uge helt alene og sove alene i telt i en norsk skov er måske ikke ligefrem drømmeferien for særlig mange singlekvinder, men for 28-årige Stefanie Leonhardt var det lige, hvad hun trængte til efter et brud med sin kæreste.

 

Stefanie er kvinden bag StefanieLeonhardt.dk, hvor hun med bl.a. blogindlæg og webinarer for nylig er begyndt at inspirere singler til at blive lykkelige som singler. Fordi hun selv har oplevet det som befriende at slippe desperationen efter et fast forhold, som hun led under tidligere.

 

“Jeg har været kærester med bl.a. en ludoman, en fyr, der viste sig at være alkoholiker, og generelt bare været uheldig med parforhold, så på et tidspunkt besluttede jeg at droppe tanken om at finde en kæreste og koncentrere mig om mig selv i en periode. Nu er jeg endt med at blive så glad for at være single og bo alene, at jeg overvejer at blive singlemor til et donorbarn, hvis ikke den rette mand dukker op i tide,” fortæller Stefanie.

 

Desperate single

Med hendes fortid med uheldige mænd har hun ikke lyst til at få barn med en mand, der viser sig at være dårlig for hende, ligesom hendes tidligere kærester.

 

“Da jeg var i begyndelsen af 20’erne, var jeg meget fremme i skoene og lettere desperat efter at finde ham manden, jeg skulle have børn med. Et eller andet sted følte jeg mig nok lidt presset, for jeg havde i tankerne at jeg skulle have børn, inden jeg blev 25 – måske fordi min mor også fik mig rimelig tidligt. Hun var lige blevet 23, da hun fik mig, så jeg begyndte at gå i panik og datede en hel del i den periode,” siger Stefanie.

 

Panikken betød, at hun var sammen med fyre, som hun troede var gode, men nogle af dem viste sig at virkelig fucked up — for at sige det med hendes egne ord.

 

“For halvandet års tid siden fik jeg nok og spurgte mig selv: Hvad vil jeg nu gå op i? Nu gider jeg nemlig ikke tænke over det her med mænd mere. Så jeg begyndte at gå meget op i min løbetræning og hyggede mig med mine veninder og koncentrerede mig bare generelt om at have en positiv tilgang til at være single. Inden for det seneste halve års tid er jeg gået mere over i det lettere spirituelle, hvor min filosofi er, at man bliver det, man selv går og tænker,” forklarer hun.

 

Single og alene i en norsk skov

Som tidligere nævnt tog Stefanie for et par år siden alene på en uges ferie i en norsk skov. Egentlig var det meningen, at hun og hendes daværende kæreste skulle have været af sted sammen, men da Stefanie blev single kort inden turen, valgte hun selv at tage af sted, og det har hun ikke fortrudt.

 

“Jeg  ville helt vildt gerne af sted, så jeg tænkte: Nu tager jeg fandme af sted alene. Så jeg pakkede bilen med grej og mad, så jeg kunne klare mig og ikke var afhængig af at finde steder at sove, og så tog jeg op i naturen. Det var sindssygt smukt og helt vildt meditativt at få tænkt det hele igennem og begynde på en frisk,” forklarer Stefanie.

 

Hvordan var det at sove i en mørk skov helt alene?

“Jeg var faktisk helt vildt tryg. Jeg vidste, at jeg bare kunne tage hjem igen, hvis det var. Det var egentlig helt vildt fedt, og jeg blev sindssygt stolt over, at jeg turde gøre det. Det gav mig mod at finde ud af, jeg godt kan lave nogle fede ting, uden at andre behøver at skulle være med. Og så ser man nogle andre sider af sig selv: Hallo, det klarer jeg da bare. Det er virkelig et løft. Helt retreat-agtigt,” forklarer hun.

 

Du kan læse mere og følge med i Stefanies liv som single og finde hendes inspirerende blogindlæg, videoer og webinars om at være glad som single her.

 

Se Stefanies egen fortælling om turen her:

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet for alle singler, der ♥ friheden til at gøre lige, hvad de har lyst til, her:

* indicates required

 

Læs også: Dating: Er du for meget? Eller for lidt?

Læs også: Interview: Det har jeg lært af 10 år som single

 

Share this:

About the Author

Pia Damsgaard BachIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Damsgaard Bach

Leave a Reply