Sådan sætter en kæreste dit liv på pause

Sådan sætter en kæreste dit liv på pause

Mange ser single-perioderne som pauser i deres liv, indtil det igen er værd at leve, dvs. når de har fundet en partner. I virkeligheden er det i et parforhold, du holder pause. Det mener sexolog og debattør Jakob Olrik, der snart har premiere på sit nye foredrag “Mer’ og bedre sex”, som også er et foredrag for singler.

 

“Vi har en tendens til at tænke, at singlelivet er en pause mellem to forhold. I mine øjne kan man ligeså godt vende den om, så forholdene er pauser imellem der, hvor man virkelig lever livet. Nemlig som single,” siger Jakob Olrik.

 

Brug koden: “billetmedrabat” og spar 40 kr. på billetter til Jakob Olriks nye foredrag. Køb her. (link)

 

Han synes, det er ærgerligt, at vi gør perioderne som single til noget, som er dårligere end parforholdet. Som om det er vigtigere eller flottere at være en del af et par. Det er det ikke. Begge dele er lige gode, og især som samfundet ser ud nu, kommer langt de fleste af os til at opleve perioder som singler.

 

“De perioder skal være der, hvor vi virkelig udfolder og udforsker os selv. Når vi er i parforhold, går mange ting i ens personlige udvikling i stå. Man finder f.eks. hurtigt en bestemt måde at bolle på, og så kører det sådan nogle år, indtil forholdet langsomt visner, fordi er blevet for trygt,” forklarer han.

 

Det er netop det med kedelig sex, han tager op i sit nye foredrag, som du kan opleve fra 22. september 2015 i Ringsted, Køge, Aarhus, Hillerød, København, Helsingør, Rønne, Herning, Sønderborg, Vejle, Esbjerg, Holbæk, Odense, Kalundborg, Slagelse, Hjørring, Aalborg og Holstebro.

 

Foredrag for singler og par
Foredraget henvender sig til alle – både mænd, kvinder, par og singler – som gerne vil have et bedre sexliv.

 

“Der findes jo faktisk et helt klaver at spille på, når det gælder sex, men mange af os bruger kun få tangenter. Hvis du både kan spille lidt jazz, lidt klassisk og lidt rock, kan du gøre jam-sessionen i sengen meget mere spændende og udfordrende. Du bliver en mere sublim elsker, hvilket er en fordel for både dig og din partner,” mener han.

 

Til at hjælpe dig med at udvikle dit seksuelle repertoire, har Jakob Olrik i sit foredrag bl.a. et værktøj, der hedder “Sex-elementerne”, som er fire forskellige elementer, som man kan sætte sammen på forskellige måder og bruge til at udvikle sin seksualitet.

 

“Som kvinde kan det være, du plejer at være den passive, og du vil gerne finde en mand, der er den aktive. Du venter på at møde en, der ved, hvordan netop du kan lide sex, men med de redskaber, jeg præsenterer i mit foredrag, kan du slippe for at lede efter en mand, der ved det i forvejen, og i stedet fokusere på at forbedre dig sammen med ham, du har fundet – eller finder, hvis du er single.”

 

Hans opfordring til os singler er at nyde vores tid som frie individer, inden vi lukker os inde i tosomheden.

 

“Parforholdets fordel er tryghed. Singlelivets fordel er eventyr. Nyd eventyret og muligheden for at lære dig selv at kende. Find ud af, at du faktisk godt kan være single og glad på samme tid. Dyrk dine venner, og hav gerne nogle mere løse forhold. Det, jeg anbefaler, er kærestelignende forhold, hvor man stadig er glade for hinanden og har sex, men ikke behøver at blande hele svigermekanikken ind i det,” siger Jakob Olrik.

 

► Er du blevet nysgerrig efter, hvordan du får “Mer’ og bedre sex”, så brug koden: “billetmedrabat” og spar 40 kr. på billetter til Jakob Olriks nye foredrag. Køb her. (link)

 

 

Læs også: Single-kvinder skal smage på flere mænd

Læs også: 3 grunde til at singler går til sexolog

Share this:

About the Author

Pia Loulou DamsgaardIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Loulou Damsgaard