Nu også som E-bog: Find dit livs kærlighed – og bliv mere DIG

Nu også som E-bog: Find dit livs kærlighed – og bliv mere DIG

At lede efter ”den eneste ene” er den mest udbredte ”sportsgren” blandt singler. Mange tror, at når de finder ”den rigtige”, går livet for alvor i gang. Alt bliver godt. Fuglene synger. Lykken er der ENDELIG, halleluja!

 

Desværre er ”den eneste ene” sjældent så perfekt, som man gik og forestillede sig, han ville være. Han kan være irriterende, han forstår dig ikke, du føler ikke, at han bruger nok tid på dig og jeres forhold, han forstår ikke at udtrykke sine følelser, du føler dig uelsket. Han var måske alligevel ikke ”den eneste ene”. Du går på jagt igen. Han MÅ være derude.

 

Den eneste ene, du med sikkerhed skal være sammen med resten af livet, er DIG. I december 2015 udkom min og Mette Holms bog ”Elsker MIG for evigt – 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single”, og den handler om at have en kærlighedsaffære med dig selv. Nu er den også kommet som E-bog.

 

►►Køb “Elsker mig for evigt” her – enten som E-bog eller et fysisk eksemplar.

 

Bøvler du også med kærligheden?

Titlen “Elsker mig for evigt” betyder ikke, at bogen  handler om at være selvcentreret eller egoistisk, men om at det er så utrolig vigtigt at finde de ting, der gør DIG glad og får dig til elske at være sammen med dig selv, så du ikke går og venter på, at nogen eller noget skal redde dig.

 

Det søde liv er ikke kun for par, men det kræver – som så meget andet i livet – en indsats at nå frem til der, hvor det bliver rigtig godt. Der, hvor du kan gå ud i verden som dig. Som en, der føler sig god nok i sig selv. Det kan denne bog hjælpe med.

 

Pia Damsgaard Bach - Indehaver af SingleSpot.dk

Pia Damsgaard Bach – Indehaver af SingleSpot.dk

Det er den bog, jeg ville ønske, jeg havde haft for fem år siden, da jeg gik og var ulykkelig over at være single og havde svært ved at finde en kæreste.

 

Jeg har fået utrolig meget ud af at være med til at skrive bogen, ligesom jeg stadig kan blive inspireret af den, når jeg af og til læser lidt i den.

 

Bogen er bygget på psykolog Mette Holms faglige viden og på massevis af samtaler med singlekvinder i hendes terapirum. Jeg bidrager gennem bogen med mine personlige oplevelser med at være single, og du kan også i bogen møde 10 andre fantastisk inspirerende singlekvinder.

 

Venter ikke på en (rednings)mand

De har alle været singler i længere perioder af deres liv, og alle har de fundet deres egen vej til det gode liv som singler. Vi har interviewet dem om deres tanker og følelser.

 

Mange af dem har oplevet kaos, utæmmelige tårer og vrede, men fælles for dem er, at de på et tidspunkt har indset, at det ikke nytter noget at vente på en (rednings)mand. De er begyndt at handle.

 

Vores håb er, at vi med denne bog kan være med til at gøre livet lidt dejligere for dig og de mange andre fantastiske singlekvinder derude, som går og bøvler med kærligheden eller mangel på samme.

 

►►Køb “Elsker mig for evigt” her – enten som E-bog eller et fysisk eksemplar.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet for alle singler, der ♥ friheden til at gøre lige, hvad de har lyst til, her:

* indicates required

 

Læs også: Find dig selv – før du finder en kæreste

►Læs ogsåEr du fri & fantastisk eller ensom & enlig…?

 

 

Share this:

About the Author

Pia Damsgaard BachIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Damsgaard Bach

Leave a Reply