Ugens tip: Bland selv-mad til at tage med hjem

Ugens tip: Bland selv-mad til at tage med hjem

De af jer, der har fulgt med herinde noget tid ved, at jeg absolut ikke synes, at det er sjovt at lave mad. Derfor holder jeg godt øje med, hvordan jeg kan få forholdsvis billig og lækker mad i hverdagene, uden at jeg behøver selv at lave det.

 

I august åbnede der en ny take away-restaurant i Bruun’s Galleri i Aarhus, som jeg er svært begejstret for. Det grønne køkken hedder den, og da det er en kæde findes den også i andre byer.

 

Den ligger 7 steder i byerne Kolding, Vejle, Odense og Aarhus, og ifølge en artikel i Lokalavisen Aarhus kommer der sandsynligvis flere steder med tiden.

 

Bland selv-mad til singler

Maden er thailandsk, og konceptet ligner det, vi kender fra bland selv-slik. Hos et grønne køkken betaler du 10 kr. pr. hundrede gram, så du bestemmer selv, hvad du vil have, og hvor meget. Der er salatbar med et udvalg af almindelige grøntsager, og så er der forskellige blandede salater – bl.a. fik jeg en dag en rødkålssalat, der smagte vældig fint.

 

Typisk kommer du af med mellem 40 og 60 kr. for et plasticbæger eller en bakke med mad – selvfølgelig afhængigt af, hvad du har valgt. Jeg synes, at konceptet er ret fint – også for os singler. Det vil jeg gerne give for et måltid for at undgå at lave mad.

 

Vegetarmad for singler

Der er også tænkt på vegetarerne, for der flere retter uden kød bl.a. falaffel (som dog virkede lidt tør og fabriksagtig) og en sammenkogt ret med nudler af en slags – i hvert fald i Aarhus – jeg ved ikke, om maden er den samme alle steder, men konceptet med at veje maden er.

 

Ifølge Lokalavisens artikel bliver al maden lavet fra bunden, og indtil videre har jeg været der to gange, og jeg kommer helt sikkert igen. Det kan helt klart anbefales, hvis du er single / bor alene og ikke gider lave mad – og der ligger en afdeling i nærheden af dig naturligvis.

 

Det er lidt svært at finde info om kæden, og det kan skyldes, at de ikke laver markedsføring eller bruger penge på reklamer, for som ejeren siger i artiklen, går rygtet om butikkerne fra mund til mund, så det er ikke nødvendigt med reklame.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet for alle singler, der ♥ friheden til at gøre lige, hvad de har lyst til, her:

* indicates required

 

Læs også: Ugens tip: Denne kasse har mange singler spurgt efter

Læs også: Anmeldelse af singlemad: Disse sunde færdigretter hitter

 

 

Share this:

About the Author

Pia Loulou DamsgaardIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Loulou Damsgaard

Leave a Reply