Dating: Sådan “styrer” du din hjerne når du dater

Dating: Sådan “styrer” du din hjerne når du dater

Det kan være svært at styre sine tanker, når man er på date. Vores hjerne har flere ”blindspots”, det vil sige huller i vores bevidsthed, som vi ikke selv er klar over er der.

 

Disse huller har vores hjerne en tendens til at udfylde med det, den tror, der skal være der. I realiteten vil det sige, at vi faktisk ser ting, som ikke findes i virkeligheden – og det gælder også, når du dater.

 

Marie-Louise Bregendahl fra RecreateYou.dkDet skriver Mindjuice mastercoach Marie-Louise Bregendahl, der er indehaver af RecreateYou, om herunder.

 

Hun tilbyder bl.a. et udviklingsforløb for kvinder, der ønsker en dybere forandring i deres kærlighedsliv. Det næste forløb begynder 23.-24. november 2016. Her kommer hendes indlæg:

 

Måske du kender følgende scenarie (et eksempel fra mit tidligere singleliv):

 

Din date og du har en hyggelig aften sammen. Midt i det hele bipper hans telefon. Han tager nu sin telefon op og kigger på den, men i samme øjeblik han gør det, sker der noget i dig. Du får en følelse, du kender godt:  “Jeg er kedelig at være sammen med”

 

Mens han kigger på sin telefon, smiler han, som om han læser noget sjovt – du får det til at betyde: “Det må være en anden kvinde, som han også dater (og som er sjovere end mig).

 

Han siger: “Jeg går lige ned og henter en flaske vin mere til os i Netto.” – du ser billeder i dit hoved af ham, der i hemmelighed mødes med den anden kvinde og fortæller hende, at han slår op med dig i morgen, så de kan være sammen.

 

Blev kærester og fik børn

Vores hjerne vil altså ofte fylde disse huller ud med noget, som er negativt. Ikke fordi vores hjerne vil os det ondt, men fordi det simpelthen er den menneskelige natur at tro det værste – i hvert fald som oftest.

 

Ingen af ovenstående tanker, billeder og fornemmelser viste sig i øvrigt at være sande. Manden er i dag far til mine to børn, og vi har været sammen i næsten 7 år, men det viser, hvor powerful vores hjerne er – og hvor farlig den er, hvis vi lader den overbevise os om, at det, den siger, er sandheden.

 

Man kan sige, at når vi tror det værste, er det nærmest en automatisk indbygget refleks i os alle. Den dårlige nyhed er, at du ikke kan stoppe din hjerne.

 

Den gode nyhed er, at du kan træne dig selv i at være bevidst om, hvornår din hjerne fylder et “blindspot” op med noget, den selv opfinder, og så derefter stoppe den i at køre i negativ tomgang, som ingen vegne fører, og som i øvrigt kun sluger din energi – og næsten med sikkerhed ikke bringer dig derhen, hvor du gerne vil, når det kommer til parforhold.

 

Sæt en intention for daten

Hvad kræver det så at opdage, hvornår dette sker?

 

Vi mennesker lever altid enten ud fra en intention eller en reaktion. Din intention er altid en måde at være på, som du bevidst har valgt.

 

F.eks. kan du lige nu bevidst have valgt at være fuldt til stede lige her, mens du læser dette, selv om du har en masse udfordringer, du skal deale med senere i dag. Du vælger bevidst at give slip på dine tanker og bekymringer ude i fremtiden og bare være her.

 

Intentioner opstår ikke af sig selv, du bliver nødt til at træffe et aktivt valg, om hvad der vil tjene dig bedst i en given situation, for at du kan flytte dig fremad mod det mål, du har for øje. Intentioner er altid med vilje.

 

Reaktioner kommer derimod ud af drama f.eks. fra fortiden og fra ubeabejdede følelser.

 

Derfor trykker en date på dine knapper

Reaktioner sker automatisk i os, når der er noget eller nogen, som trykker på en “udløser-knap”. Lige så snart vi føler frygt i livet – for at være alene, forkerte, udenfor – så drøner hjernen lige tilbage til reaktions-mode, og kan, som du måske ved, blive i et drama i dagevis.

 

Den slags automatik er der især stor chance for, lige når man starter et nyt forhold – der bliver trykket godt og grundigt på alle vores knapper.

 

Så jo mere og bedre du kender – og tør tillade dig at mærke – dine egne behov, des nemmere bliver det også at komme tilbage til din intention i specifikke situationer og overfor specifikke personer (f.eks. potentielle kærester), så du ikke bliver fanget i et gammelt reaktionsmønster.

 

Øvelse: Vågn op, når du er på date

Det er altid nemmere at være i sin intention, når livet er let og uden stress af nogen art, men det liv er der bare ikke så mange af os, der lever ret mange timer af gangen, så derfor er tricket at vågne op, så du kan stoppe dine reaktioner, når de opstår, og komme tilbage til det, du egentlig gerne vil. Og det starter med, at du bliver bevidst om, hvilke intentioner det er, du har for en date eller et forhold.

 

Det kan du gøre sådan her:

  1. Skriv navnet på en date eller kæreste, som du har et forhold til, som pt. Ikke er, som du ønsker, det skal være (gerne med en god portion drama).
  2. Skriv ned, hvilke handlemønstre/reaktioner du oftest sidder fast i i forhold til denne person.
  3. Beskriv nu, hvilken intention du meget hellere vil have overfor denne person med tanke på, hvad der støtter dig i din og jeres videre udvikling.
  4. Næste gang du ender i et reaktionsmønster sammen med denne person, hvad kan du så helt konkret gøre for at minde dig selv om, hvad din intention er og komme tilbage til den?

 

Vil du lære mere om, hvordan du skaber et solidt grundlag for et fremtidigt forhold – ved at rydde op i din egen kærlighedsbagage – så læs mere om mit udviklings forløb for kvinder på www.recreateyou.dk.

 

Jeg starter næste forløb op 23.-24. nov – der er få pladser tilbage.

 

 

 Mere fra Marie-Louise Bregendahl:

 

►►Læs også: Sådan kommer du dig over dine “kærligheds-skuffelser”

►►Læs også: Går du på kæreste-udsalg?

►►Læs også: Derfor kører dit kærlighedsliv (måske) i ring

 

Share this:

About the Author

Marie-Louise BregendahlEr Mindjuice mastercoach og Indehaver af RecreateYou, hvor hun bl.a. laver forløb for kvinder, der vil rydde op i deres kærlighedsbagage, inden de møder den rigtige.

View all posts by Marie-Louise Bregendahl

Leave a Reply