Derfor kører dit kærlighedsliv (måske) i ring

Derfor kører dit kærlighedsliv (måske) i ring

Føler du, at dit kærlighedsliv kører i ring?

 

Så er der stor sandsynlighed for, at du altid kun bevæger dig i din komfortzone – der, hvor du ved, hvem du er, ved hvad du har, og ved hvad du får.

 

Det skriver Mindjuice mastercoach Marie-Louise Bregendahl, der er indehaver af RecreateYou, om herunder.

 

Hun tilbyder bl.a. et udviklingsforløb for kvinder, der ønsker en dybere forandring i deres kærlighedsliv. Det næste forløb begynder 23.-24. november 2016. Her kommer hendes indlæg. Først fortæller hun, hvad den der komfortzone egentlig er for noget:

 

Lever du eller overlever du?

Den falske komfortzone er det sted i dit liv, hvor du føler dig tryg (trygheden er faktisk falsk, deraf “den falske konfortzone”), men aldrig rigtig er i live – man kunne sige, at det er der, hvor du overlever i stedet for virkelig at leve.

 

Man skulle tro, at det da er meget fint at være netop der, når det kommer til kærlighed – og det er det jo sådan set også, hvis du har et lykkeligt ligeværdigt parforhold. Bliv der endelig.

 

Sagen er bare den, at det har du ikke nødvendigvis. Du falder måske gang på gang for præcis den samme type mand/kvinde – du godt ved inderst inde – ikke er god for dig.

 

Tryghed udvikler dig ikke

Du må derfor turde kaste dig ud, hvor du ikke helt ved, om du kan bunde. Derud, hvor din hjerne skriger ”PÅ PLADS!”. Din hjerne vil gerne beholde dig i din komfortzone. Der er der nemlig ingen fare på færde, og det kan den godt lide. (Din hjernes primære funktion er at holde dig i live, og det gør den nemmest uden fare!)

 

Problemet er bare, at du aldrig kommer længere, end der hvor du plejer at være. Du udvikler dig ikke. Så for at rykke dig selv et andet sted hen i kærlighden, end du plejer, må du ud af din komfortzone. Der er ingen vej udenom. Beklager!

 

Mange af os frygter nederlag, at begå fejl eller at blive afvist, for det giver os en følelse af at være udenfor og alene. Og hvem gider være kæreste med en, som er udenfor? Vi tror, at det er det, der venter os uden for vores komfortzone. Derfor vælger rigtige mange at blive, hvor de er, så de slipper for at se frygten for denne alene-hed i øjnene.

 

Når vi bevæger os ud i et nyt område i vores liv – jobmæssigt, kærlighedsmæssigt, familiemæssigt, boligmæssigt – vil vi uundgåeligt opleve frygt i forskellige former. Og inde i den frygt ligger der en mere essentiel frygt for, at vi ikke kan klare det, som livet bringer os.

 

Hvad er det værste, der kan ske?

Sagen er bare den, at alt det, du frygter skal ske, har du allerede oplevet mindst én gang i dit liv på nuværende tidspunkt.

 

Du har allerede oplevet at være alene, udenfor, afvist, misforstået eller hvad det er, du frygter i dit liv. Det er allerede sket, og du har overlevet det. Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. Ellers ville du ikke være her nu.

 

Næste gang du bliver bange, så prøv at spørge dig selv: ”Hvad er det værste, der kan ske?”.

 

Vi gennemlever så mange indre dramaer. Kun få af dem bliver til noget i virkeligheden, men et drama er ofte meget virkeligt for os i de områder i vores liv, hvor vi sidder fast i et mønster, og hvor der er mange følelser på spil.

 

Hvis du undlader at tage chancer i dit kærlighedsliv, vil du ofte leve med en følelse af frygt, der er langt værre og mere nedbrydende, end hvad du ville føle, hvis du tog chancen og sprang ud af din komfortzone.

 

Du kan kun slippe af med frygten for at gøre noget ved at gå ud og gøre det.

 

Øvelse: Hvor ligger din frygt?

Prøv evt. denne lille øvelse, og opdag, at du faktisk – oftere end du er klar over – går igennem din frygt og ud af din komfortzone.

  1. Skriv tre ting ned, som du har gjort/opnået inden for den seneste måned, hvor du følte frygt, men gjorde det alligevel.
  2. Hvilken måde at være på gjorde, at du turde fortsætte, selv om du følte frygt?
  3. Hvad tager du med dig fra disse tre oplevelser, som kan støtte dig, næste gang du føler frygt?

 

PS.: Jeg starter et nyt ”Ryd op i din kærlighedsbagage”-forløb op igen 23.-24. november 2016. Hvis du har en fornemmelse af, at det kunne være noget for dig, så tager jeg gerne en uforpligtende samtale med dig om, hvad et sådan forløb giver dig.

 

Skriv mig en mail på ml@recreateyou.dk, eller ring på tlf. 31188685, så kan vi sætte en aftale om en uforpligtende samtale op.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet for alle singler, der ♥ friheden til at gøre lige, hvad de har lyst til, her:

* indicates required

 

 Mere fra Marie-Louise Bregendahl:

 

►►Læs også: Sådan kommer du dig over dine “kærligheds-skuffelser”

►►Læs også: Går du på kæreste-udsalg?

 

Share this:

About the Author

Marie-Louise BregendahlEr Mindjuice mastercoach og Indehaver af RecreateYou, hvor hun bl.a. laver forløb for kvinder, der vil rydde op i deres kærlighedsbagage, inden de møder den rigtige.

View all posts by Marie-Louise Bregendahl

Leave a Reply