Håndværkertilbud: Denne unikke service er især til single-kvinder

Håndværkertilbud: Denne unikke service er især til single-kvinder

I august 2015 fik Jeanne Maria Fjorback en ide, som har vist sig at være ret genial, og som især har hjulpet mange singlekvinder.

 

Eller det var egentlig ikke kun hendes egen ide, for den opstod, da hendes veninde sådan lidt for sjov sagde, at Jeanne burde starte sit eget handywoman-firma, fordi hun altid hjalp alle veninderne med at hænge ting op og reparere ting, der var gået i stykker i deres hjem.

 

Især for singlekvinder

Det har vist sig at være et uopdyrket marked, og det er især singlekvinder, der bruger hendes service, som hun kalder Handywoman2woman.

 

“Min store force i forhold til mange af de mandlige håndværkere er, at jeg ser helheden og ikke kun den konkrete opgave. Derfor kan jeg komme med ideer, og jeg foreslår også tit løsninger, som folk ikke selv havde tænkt på. F.eks. har jeg lavet mange opbevaringsløsninger, hvor man udnytter plads, der ellers ikke bliver brugt f.eks. på badeværelset eller ved sengen, hvor der tit er ekstra plads,” forklarer hun.

 

Hendes opgaver er tit i mindre boliger. F.eks. på børneværelset, så der er plads til alle tingene.

 

(Artiklen fortsætter under billederne)

 

 

Samtidig oplever hun, at der tit er flere småopgaver at tage sig af, når hun kommer ud til en kunde.

 

“Tit har de også lige et billede eller en lampe, der skal hænges op, og den slags tilkalder man jo ikke en håndværker for, men det er netop den slags, jeg også kan hjælpe med, hvis man ikke selv er så fiks til gør det selv-arbejde,” fortæller hun.

 

Håndværker i pink

Møder du Jeanne i byen en aften, vil du nok ikke gætte på, at hun arbejder som håndværker, og det spiller hun netop på i sin markedsføring, hvor der er meget lyserødt, ligesom hendes arbejdstøj er pink.

 

 

 

“Jeg skiller mig også ud via mit udseende og min påklædning, og der er en del kvinder, der føler sig mere trygge ved at få en anden kvinde ind i deres hjem end en fremmed mand,” fortæller Jeanne.

 

Hun er ikke uddannet håndværker, men selvlært. På et tidspunkt købte hun en motorcykel, som hun gik og skruede på, og da hun for 10-11 år siden købte eget hus hjalp hun og hendes far hinanden med at sætte det i stand og bygge et værksted til motorcyklen, og det var i den proces, at hun blev klar over, at hun havde visse evner inden for området.

 

“Jeg er hurtig til at lære. Jeg behøver kun at se noget en gang, før jeg selv kan, og samtidig er jeg ikke bange for at prøve mig frem, og så har jeg en god kollega, jeg ringer til, hvis jeg er i tvivl om noget,” fortæller Jeanne, der også lærer fra sig, når hun er ude, så hendes kunder selv kan klare småtingene i fremtiden.

 

Damehygge med værktøj 

Et andet tiltag, hun har lavet, er de såkaldte handyparties, hvor du f.eks. til en polterabend eller i en anden anledning kan samle en flok damer og lære at lave almindelige reparationer i hjemmet. Lidt ligesom et Tupperware-party – her lærer du bare et par handywoman-tricks, og der er diplomer bagefter.

 

 

Privat er 38-årige Jeanne også selv single. Hun har to drenge, som elsker at hjælpe deres mor med boremaskine og hammer.

 

Hun bor i Aarhus, og derfor er de fleste af hendes kunder fra området, men følg med på Handywoman2womans Facebookside, for der er snart nye tiltag – om ikke andet er der i hvert fald god inspiration at hente til praktiske og pæne løsninger til hjemmet.

 

Du er naturligvis også velkommen til at booke Jeanne, selv om du ikke er single.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet for alle singler, der ♥ friheden til at gøre lige, hvad de har lyst til, her:

* indicates required

 

Læs også: Hjælp singler med at være singler – ikke med at drømme om en kæreste

Læs mere: Her kan du komme på single-skiferie med og uden børn

 

Share this:

About the Author

Pia Damsgaard BachIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Damsgaard Bach

Leave a Reply