Derfor vil du med til Samsø Festival 2017 hvis du er single

Derfor vil du med til Samsø Festival 2017 hvis du er single

Hvis du er single og har lyst til at møde nye mennesker i uge 29 (19.-22. juli), så tag med mig, SingleSpot.dk og en masse andre singler til Samsø Festival 2017.

 

Det er 3. år i træk, at der er singlelejr på Samsø Festival. Første år var vi ca. 20. Sidste år var vi lidt over 30, og måske kommer der endnu flere i år?

 

Det er for singler i alderen ca. 30-55 år, og de andre år har der været deltagere fra alle dele af landet – der går færge til Samsø fra både Jylland og Sjælland, så det er nemt at komme derover.

 

Om singlelejren på Samsø Festival

Grunden til, at jeg rigtig godt kan lide Samsø Festival, er, at det er en mindre festival. Dvs., at der ikke er så langt mellem fællesskabet i lejren og til selve festivalpladsen, som det kan være tilfældet på de store festivaler.

 

Desuden ligger festivalen lige ned til stranden ved Ballen, og især sidste år artede vejret sig helt perfekt, så det blev en kombineret strand- og festivalferie.

 

Du skal selv have dit eget telt med – vi har fået et reserveret område til lejren, hvor du kan sætte det op, og vi har et fællesområde med pavillion – medbring selv en stol.

 

De andre år har der været et rigtig godt fællesskab, og alle har været gode til at hjælpe hinanden og feste sammen.

 

Du behøver ikke være i lejren hele tiden

De fleste af deltagerne vælger at komme alene, fordi de ikke kender andre, der gider festivallivet eller for at møde nye mennesker på egen hånd eller bare for at få en oplevelse, mens andre vælger at følges med en ven eller veninde, og det er også fint.

 

Du er også velkommen til at kigge forbi singlelejren, hvis du bor i en anden lejr, men det er selvfølgelig nemmest at lære de andre at kende, hvis du bor i lejren.

 

►►Tilmeld dig Single Camp her.

 

Det handler ikke om dating eller om at finde en kæreste, men om at have det sjovt sammen med andre, der også elsker at have det sjovt.

 

Du behøver ikke være sammen med de andre fra singlelejren hele tiden – du kommer og går bare, som det passer dig, men vi vil da helst lære dig at kende.

 

Lejren er kun for voksne.

 

Sådan tilmelder du til Single Camp 2017

Du tilmelder dig via Facebook. Skriv “tilmeldt” i kommentarfeltet på Facebook, hvis du er sikker på, at du skal med, så inviterer jeg dig ind i den “hemmelige” gruppe sammen med de andre deltagere. Her diskuterer vi fælleskørsel mm., når vi nærmer os uge 29.

 

►►Tilmeld dig Single Camp her.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet for alle singler, der ♥ friheden til at gøre lige, hvad de har lyst til, her:

* indicates required

 

Læs mere: Her er de saftige afsløringer fra Singlelejren

Læs også: Nyd din alenetid: Derfor skal du have mere end én “kunde” i dit liv

 

 

Share this:

About the Author

Pia Damsgaard BachIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Damsgaard Bach

Leave a Reply