Hemmeligheder #2: Han er da meget sød – men jeg føler mig presset

Hemmeligheder #2: Han er da meget sød – men jeg føler mig presset

Så er vi nået til afsnit 2 i hemmeligheds-indsamlingen, hvor jeg indsamler hemmeligheder om kærlighed og om, hvordan det er at være single, når vi kan være HELT ærlige, og vi ikke skal holde facaden.

 

Du kan læse afsnit 1 her: Hemmeligheder #1: Jeg hader den kvinde der har taget mit hus og mit liv

 

Hvor er I skønne, at I sådan deler jeres hemmeligheder, og der er kommet en del reaktioner, der giver mig indtryk af, at mange af jer sidder derude og kan genkende jer selv i hemmelighederne.

 

Del din egen hemmelighed om kærlighed/om at være single

Jeg er sikker på, at vi hjælper hinanden ved at dele ud af det, der gør ondt, så andre ved, at de ikke er alene.

 

Har du lyst til at dele en hemmelighed med andre – noget du skammer dig over eller noget, andre ikke forstår (også gerne positivt) om kærlighed eller om at være single, så kan du sende din hemmelighed ind HELT ANONYMT via linket herunder. Jeg kan IKKE se, hvem der sender hemmelighederne.

 

►►INDSEND EN HEMMELIGHED

 

1. Han vil hele tiden mere
Jeg har nu været alene i over 3 år efter min mand døde efter et 30 års ægteskab og har prøvet at være på diverse dating sider. Har efterhånden klaret mig okay med alt det man pludselig skal klare selv. Synes måske det er lidt kunstigt med det dating til tider.

Har nu mødt en mand der kræver at vi skal være sammen ret meget og da jeg ikke er død forelsket i ham har jeg hele tiden prøvet at tage det meget roligt og tage ham ind som en ven. Men han vil han vil hele tiden mere og det kan til tider være lidt svært for mig at sige stop.

Jeg føler selvfølgelig også jeg er blevet noget ensom. Jeg vil jo gerne videre men jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal gøre. Han er da meget sød men jeg føler mig nogle gange lidt presset.

Jeg er jo blevet vant til at leve alene endelig og føler ikke man hele tiden skal kontakte hinanden. Selvfølgelig vil jeg gerne møde “den rigtige” men det er sku lidt svært. Måske i min alder. Er der nogle der kender til det? Mange hilsner

 

2. Fri for hverdagens ræs
Elsker at være single og især når jeg hører mine kolleger brokke sig over besværlige børn, ægtefæller mv. Så nyder jeg det kun i endnu mere grad fordi jeg er fri for alt det ræs med at få hverdagen til at gå op i en højere enhed…

 

3. Der er en kamp inden i mig hele tiden
Jeg oplever en dobbelthed. Der er blogs og bøger om hvor fantastisk, det er at være single. Og samtidigt er der hele markedsføringen i blade og medier af, hvor fantastisk det er at være 2: under mantraet “mennesket er ikke født til at være alene”.

Jeg elsker at være alene – nyder roen og freden og min introverte side. Dog sidder “den lille djævel på den skulderen” og fortæller mig, at jeg er en fiasko. “Hvorfor er jeg alene ? Hvorfor står mændene ikke i kø udenfor døren ? Jeg er både smuk, velfungerende, viis, osv”.

Så denne battle indeni mig hele tiden. På dating- og kødmarkedet føler jeg mig “som hund i et spil kegler” og dårlig opførsel fra modparten tager ingen ende. Dette er mit liv lige nu. Stay strong og foråret venter lige om hjørnet :-)

 

4. Vennerne forsvandt med hende
Det værste ved at blive single var – og er – at vores venner i meget høj grad var hendes venner. Og selv om vi skiltes i fordragelighed, så er de nu igen hendes venner.

Stort set hele min omgangskreds forsvandt på den konto, og ikke “bare” en omgangskreds – det var i meget høj grad mennesker, der kan kaldes livsvidner, og det kan godt gøre mig lidt trist: At de mennesker, der kendte mig og os i hvad, man vel kan kalde de normative år for unge mennesker, der bliver voksne – vores første år som kærester, bryllup, fester, barnedåb, børn, de er ude af mit liv som venner, jeg ser rent fysisk.

Tanken om, at jeg ikke rigtig kender og ser nogen, der kender mig og mit liv, er faktisk lidt trist.

 

5. Folk har ondt af mig
Når jeg siger at jeg er single så får jeg oftest reaktionen “bare rolig, du skal nok finde en”. Når jeg så svarer tilbage med et “Ja nu må vi se, men lige nu nyder jeg bare at være mig”, så kigger folk som oftest overbærende på mig, som om de ikke helt tror på det jeg siger.

Men sandheden er at jeg nyder at være single, og jeg går ikke og savner en kæreste. Jeg savner nærheden, kærtegn osv. Men ligesom dig, Pia, så vil jeg hellere have en fyr at gå ud med/være sammen med, end én at komme hjem til.

 

6. Det føles helt enormt tomt
Jeg synes det er helt utrolig ensomt de dage jeg er single. Jeg er meget afhængig af socialt samvær og at være konfronteret med at ingen ringer eller skriver og spørger om du har det godt, om du har lyst til at komme med ud eller hjem til en kop kaffe eller noget.

Alle omkring en har travlt. Så man skal face mange nej’er når man selv tager initiativer til at ses, og face mange dage med stilhed fra omverdenen. Så derfor er det så nemt bare at drukne sig i arbejde for at føle at man har en plads i livet.

Så den rungende ensomhed er den største fjende. Den fjende som jo lever i en selv for hvis man ikke har den længsel efter samvær med andre er man sikkert i højere grad blot en fri fugl. Så det er balancen mellem de to man forsøger at bevæge sig på.

Det føles faktisk mærkeligt at selvom ens netværk egentlig er ret stort, er der alligevel ikke nogen der skriver eller ringer. Det er et helt utrolig distancerende samfund og føles enormt tomt. Og man skal holde meget meget godt fast i sig selv for at bevare troen på at mennesker vil hinanden noget godt.

Jeg synes i hvert fald ikke at man kan sige at der er et sikkerhedsnet i sorgens time. Det har jeg ikke mærket. Derfor meldte jeg mig ind her i håb om at møde andre der har lyst til at social kontakt. I håb om at mærke at jeg ikke sidder alene med den følelse af ensomhed. I håb om at min forståelse af verden som tom kan blive vendt om igen! Tak for et rigtig godt initiativ med denne side! mvh. mig!

 

7. Jeg har aldrig haft en kæreste
Jeg er flov over at være 27 år og aldrig have haft en kæreste. Hver dag føler jeg mig forkert og som om jeg har en hemmelighed jeg bærer rundt på.

Når alle andre snakker om deres forhold bliver jeg tavs og lukker mig inde i mig selv. Jeg har jo ikke noget at bidrage med, så mine erfaringer må vel være overflødige.

Det gør mig trist ikke at kunne vise hvem jeg er, og ikke kunne føle mig accepteret. Men det der gør mig allermest trist er, at jeg ikke kan se hvordan jeg skal ændre på min situation. Vi er så mange singler i verden – hører man alle vegne. Alligevel føler jeg mig kun omgivet af folk i parforhold.

 

8. Børnene var uskyldige ofre
Min søns far havde to små børn, da vi blev kærester. Jeg tog med glæde hans børn til mig, og de var rigtig glade for mig. Samtidig med at vi fik vores fælles søn, var hans ex temmelig modbydelig, og hun brugte sine børn til at sætte splid mellem os.

Min ex var jo klemt i det, men jeg syntes, han var for svag overfor sin ex og ikke stod nok op for vores søn og mig. Det resulterede i, at jeg til sidst i vores samliv var rigtig træt af hans børn. Jeg følte, at de ødelagde vores forhold, og min ex var selvfølgelig splittet mellem de to børn, og mig og vores fælles søn.

Det kunne jeg jo godt se bagefter. Men jeg følte, at det ligesom var mig og vores søn, mod min ex og hans to børn, og det var ensomt, at jeg ikke følte, min søns far prioriterede ham nok. Jeg følte, at det kun var mig, der havde et problem, men senere har jeg tænkt, at det jo i høj grad var et fælles problem. Men sådan tror jeg aldrig, min ex tænkte.

Desværre kom det til at gå ud over hans to børn, og jeg var efterfølgende flov over, at jeg ikke kunne finde ud af at være en god papmor til det sidste. De var jo uskyldige ofre i den sag, og jeg var den voksne. Men jeg har også tilgivet mig selv, for jeg gjorde jo mit bedste, og jeg var også i lang tid meget ulykkelig og bange for fremtiden som enlig mor.

Men jeg er ret sikker på, at jeg ville have klaret det hele bedre, hvis jeg også havde bragt mit eget barn med ind i forholdet. Så havde vi ligesom stået lige fra starten. Og jeg ville have haft en helt anden forståelse for både min ex’ børn, men også for exkonen.

 

9. Hvor længe kan jeg ligge død uden at blive fundet?
Jeg har altid været den stærke. Men den dag jeg begyndte at vise, at jeg også kan være det modsatte, krakelerede mine forhold.

Jeg havde farlig kronisk stress, der så blev til PTSD. Min kæreste kunne ikke kende mig mere og fandt en ny kæreste. Jeg søgte tryghed hos min familie, men de havde også svært ved at forholde sig til den ” svage” mig, og jeg måtte sande at kærligheden var begrænset.

Jeg arbejder hver dag på at genopfinde mit jeg, at lære at elske mig selv ubegrænset, men jeg er også bange. Bange for at jeg alene ikke er stærk nok. Nogle gange tænker jeg på, hvor længe jeg mon kan ligge død inden, jeg bliver fundet.

 

10. Min søn hader mig
Hvor er det dejligt at høre om alle de “hemmeligheder”. Det er tanker der går dybere. Især den med at miste kernefamilien, kan jeg nikke genkendende til. Det er nu 7 år siden at jeg flyttede fra familien på 5.

Samtidig med flyttede de 2 voksne drenge også hjemmefra, og den yngste på dengang 7 år, flyttede med mig. Heldigvis fik vi efter nogen tid, solgt det fælles hjem. Eks manden kom på alkohol afvænning, og giftede sig igen. De sidste 3 år, har yngste søn boet på skift hos os. Men nu er han “flygtet” over til sin far, på ubestemt tid.

Jeg kræver lidt mere af sønnike, og det sidste år har været svært at kommunikere med ham. Han er blevet en rigtig teenager, og han siger at han hader mig. Det gør ondt, og jeg skammer mig over at jeg ikke kan få det til at fungere med ham.

 

►►INDSEND DIN EGEN HEMMELIGHED HER. Det er HELT ANONYMT!

 

Har du en kommentar, ide, forslag til dem, der har skrevet hemmelighederne? Skriv en kommentar nederst på siden.

 

 

Læs også: Find alle hemmelighederne her.

Læs også: Hemmeligheds-indsamling: Del dine hemmeligheder og støt 

 

 

Share this:

About the Author

Pia Loulou DamsgaardIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Loulou Damsgaard