Ugens 10 hemmeligheder: “Jeg føler mig tit til overs som single”

Ugens 10 hemmeligheder: “Jeg føler mig tit til overs som single”

Ugens hemmeligheder er klar.

 

Der er godt nok kommet mange i denne uge, så jeg har taget de 10 første – og så kommer de andre i næste uge. De skal nok komme ud alle sammen.

 

Hvis du selv har lyst til at indsende en hemmelighed kan du gøre det anonymt lige her:

 

►►DU KAN INDSENDE DIN EGEN HEMMELIGHED ANONYMT HER.

 

Både små og store hemmeligheder og tanker om at være single er velkomne.

 

Det behøver ikke være noget helt vildt stort – det kan også bare være en tanke, ide, godt råd, irritation eller f.eks. noget dejligt om kærlighed eller om at være single.

 

Hver onsdag laver jeg en artikel som denne, hvor du kan læse andres hemmeligheder. Ideen er at udveksle erfaringer, så vi kan se, hvordan andre har det med at være single.

 

På den måde tror jeg, at hemmelighederne fungerer som en trøst og opmuntring. Så måske kan din hemmelighed hjælpe andre?

 

Her kommer 10 af ugens hemmeligheder om kærlighed / om at være single:

 


 

Jeg øver mig på mine dates

Jeg ser mine dates som en øvelse i at kommunikere med mennesker, som jeg aldrig før har mødt. Som regel lærer jeg også noget om mig selv.

 

Derfor er det aldrig spild af tid. Det er også sjovt at finde ud af, hvor mange forskellige slags mænd, der egentlig findes, når man har været gift med den samme mand i 27 år.

 


 

 

Jeg er blevet mere tiltrækkende

Efter at jeg har fået ryddet op i min mentale rygsæk, får jeg meget positiv respons fra mænd

 

Jeg har fået at vide at jeg udstråler en god energi, jeg er nærværende, en sagde at jeg tiltrak ham, at jeg er ærlig og oprigtig. Det er jo helt fantastisk dejligt med alle de positive ting

 


 

Jeg går til tantramassage

Single i 6 år og nyder det. Det jeg savner er berøring og sex, da jeg ikke er så god til engangssex, så læste om tantramassage.

 

Tog mig mod til at prøve det, det er simpelhen det bedste jeg har gjort for mig selv. Fortæller det ikke til nogen, men når jeg har været der er jeg flyvende og føler jeg har genfundet min kvindelighed.

 

Der er ikke et sted der ikke bliver rørt på kroppen min, og kan mærke det giver mig meget mere ro på mit liv . går selv og smiler af min lille hemmelighed og glæder mig til jeg skal til det igen.

 


 

Jeg er i tvivl, om jeg gjorde det rigtige?

Sidder med min tvivl – var det det rigtige at forlade ham?

 


 

Jeg nyder friheden som single, men…

M47, single på 6. år, nogle rigtigt gode forhold bag mig. Det er faktisk ikke fordi jeg ikke gerne vil have en kæreste, men jeg nyder simpelthen friheden i at være single!

 

Jeg kan alt – det er mig selv, der bestemmer og har ansvaret.  Det kan være svært at komme ud og se andre mennesker – de fleste ser mig som meget åben og social, jeg er rimeligt ‘trimmet’, og jeg kan snakke med snartsagt alle, men jeg har faktisk nok i mig selv. Samtidig med at jeg savner en at vågne op med…

 

Tror min familie ser mig lidt som en ‘lost case': computer/tekniknørden, der bare mangler en kat og et rækkehus…

 

Mit største problem er dog, at når jeg endeligt falder pladask for en kvinde, er hun enten gift eller på anden måde uopnåelig, eller også er vi bare, når alt kommer til stykket, alt-alt for langt fra hinanden.

 

Og jeg falder hårdt – fed følelse, men alt andet går i stå indtil jeg får hende ‘skyllet ud af systemet igen’, fordi det jo ikke har en chance. Det er faktisk en anelse belastende og jeg ved overhovedet ikke hvordan jeg skal komme videre i mit liv….

 


 

Jeg slog op, men vi har stadig sex

Jeg har slået op med en fyr fordi jeg ikke er forelsket i ham og bliver det nok ikke. Men jeg ses stadig med ham når jeg har tid og lyst. På mine præmisser til sex, sjov og hygge.

 

Jeg er ret glad for det setup. Er det forkert eller ok?

 


 

Skal jeg være single for evigt?

Jeg savner stadig min eks-kæreste, selvom det er over et år siden, vi gik fra hinanden. Når savnet er størst, går jeg med tanken og angsten for, om jeg skal være alene resten af mit liv.

 

Det kan godt slå luften ud af mig. Det til trods for at jeg har et godt og indholdsrigt liv.

 


 

Single = alene

Single er lig med frihed…..men når jeg kommer hjem hver dag til en tom lejlighed, går i seng hver aften og står op hver morgen, er single lig med alene…

 


 

Jeg savner sex. Meget.

M, Single på 5-6 år, nyder friheden, meget! Mit køleskab er i praksis Netto, jeg planlægger aldrig, nyder spontaniteten. Streetfood!

 

Men det er godt nok også op til mig selv at søge social kontakt.. Og det er jeg egentligt ikke så god til, hviler godt i mig selv. Er godt klar over at det ikke er optimalt – jeg bliver nødt til at arbejde med det.

 

Savner engang imellem et fast forhold, jeg har haft flere, og det er super rart at dele ens op- og nedture, livet, med nogen. Savner sex. Meget.

 

Er enig med dig Pia, vil hellere have en at gå ud med, end en at komme hjem til, men jeg skal ligesom derhen.

 

Så en anden kommentar om det med at dø alene – jeg tror der ville gå mindst en uge før nogen tog initiativ til at checke op på mig. Mindst. Ihvertigfald hvis det skete på en søndag.

 


 

Jeg føler mig til overs

Jeg kan godt få følelsen af ikke at høre til noget sted og være sådan lidt til overs, når alle veninderne og familien hører til i deres egne små kernefamilier eller parforhold.

 


 

 

►►DU KAN INDSENDE DIN EGEN HEMMELIGHED ANONYMT HER.

 

Har du en kommentar, ide, forslag til dem, der har skrevet hemmelighederne? Skriv en kommentar nederst på siden.

 

 

Læs også: Find flere hemmeligheder her.

Læs også: Om hemmelighederne: Del dine hemmeligheder og støt 

 

Share this:

About the Author

Pia Loulou DamsgaardIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Loulou Damsgaard