Sådan ser jeg mine venner tit – selv om jeg er dårlig til at tage initiativet

Sådan ser jeg mine venner tit – selv om jeg er dårlig til at tage initiativet

Nu tænker du måske: Hvorfor står hende der Pia der og prøver at se yoga-agtig ud i et indlæg om venskaber?

 

Det er der en helt særlig grund til.

 

Det kommer jeg tilbage til.

 

Venskaber kan være svære at holde liv i

 

Baggrunden for at lave et indlæg om at pleje sine venskaber, er, at en kvinde sendte en hemmelighed ind for nylig.

 

Noget af den lød sådan her:

 

Har altid været den igangsættende, men på et tidspunkt bliver man bare træt af det, fordi man simpelthen også selv har brug for at mærke, at der er bud efter en.Anonym læser

 

Det fik mig til at tænke på, at jeg selv er ret dårligt til at tage initiativer til at ses.

 

Og nogle gange tænker jeg også, at andre altid ser ud til at have så travlt, og så vil jeg ikke stresse dem mere ved at spørge, om de vil lave et eller andet sammen…

 

Men jeg er blevet bedre til det.

 

Og så har jeg gjort noget, som jeg selv synes er helt vildt smart:

 

Jeg har sat mine venskaber “i system”.

 

En dag om ugen vinterbader jeg f.eks. med en veninde.

 

En anden dag sidder jeg og arbejder sammen med en anden veninde, der har sit eget firma lige som mig (og så spiser vi også næsten altid en frokost ved samme lejlighed…

 

venskaber-sat-i-system

Og nej, som min påklædning vist tydeligt viser, er det ikke her, du finder den nyeste yoga-mode –  men min ambition er heller ikke at lave ENDNU en modeblog. Dem er der vist RIGELIGT af –  i stedet bruger jeg SingleSpot som et sted, hvor jeg udforsker alt det, vi som singler kan bruge vores frihed til.

En tredje veninde går jeg til yoga med – og det er hende, der har taget billederne, da vi var til yoga i søndags.

 

På den måde ser jeg nogle af mine venner med jævne mellemrum – nærmest automatisk.

 

En dag om ugen er jeg også på besøg hos mine forældre og min mormor og morfar – og tager i svømmehallen med min mormor, mor, moster og min mosters svigermor.

 

Super hyggelig tradition, der har kørt i mange år.

 

Venskab-systemet opstod ved et tilfælde

 

At sætte mine venskaber i system på den måde er ikke noget, jeg har tænkt over eller planlagt.

 

Det er (heldigvis) bare blevet sådan.

 

Og det kan helt klart anbefales.

 

(OG så har det jo den gode “bivirkning”, at jeg rent faktisk kommer af sted til de her ting. Jeg er ellers ekstremt dårlig til at komme afsted til ting, når jeg ikke har en aftale med nogen.)

 

Vi må selvfølgelig gerne aflyse, hvis det passer dårligt, men jeg prioriterer de her aftaler, fordi det gør mig glad at se mine veninder og min familie.

 

Spørg dine venner

 

Så det var måske et lille tip, hvis du synes, du ser dine veninder for lidt:

 

Spørg, om de vil gå til et eller andet sammen – eller lav en madklub – eller en danseklub, hvor I går ud og ryster numsen en gang om måneden.

 

Det kan også bare være en aftale om en ugentlig gåtur – men det skal være noget, I gør sammen på et fast tidpunkt – eller laver aftaler om flere gange ud i fremtiden.

 

Kærlig hilsen Pia

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet for alle singler, der ♥ friheden til at gøre lige, hvad de har lyst til, her:

* indicates required

 

Læs også: Nyd din alenetid: Derfor skal du have mere end én “kunde” i dit liv

Læs også: Sådan passer du godt på dine venskaber – og gør dem bedre

 

 

Share this:

About the Author

Pia Damsgaard BachIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Damsgaard Bach

Leave a Reply