Hemmeligheder #10: Jeg savner en au pair mere end en kæreste

Hemmeligheder #10: Jeg savner en au pair mere end en kæreste

Åh, den kærlighed! Hvor gør den bare livet besværligt nogle gange…

 

Her er ugens hemmeligheder om kærlighed / om at være single.

 

De er sendt ind anonymt af jer derude. Hvor er det lækkert, at I stadig er med ideen her på 10. uge.

 

►►DU KAN INDSENDE DIN EGEN HEMMELIGHED ANONYMT HER.

 

Som jeg nævner hver gang i tilfælde af, at der er nye læsere med: Så behøver det ikke at være kæmpestore statshemmeligheder, du sender ind.

 

Det kan også være tanker, ideer, udfordringer, glæder – bare det handler om kærlighed / om at være single.

 

Let dit hjerte til andre singler

Ideen er, at når vi deler vores hemmeligheder med andre, får vi for det første lettet vores hjerter lidt. Det giver overblik at skrive problemet ned.

 

For det andet hjælper du andre, når du deler din hemmelighed – andre kan se, at de ikke er alene med de svære tanker.

 

Her er ugens hemmeligheder om kærlighed / om at være single:

 


 

1. Jeg overvejer at være elskerinde for en gift mand

Overvejer at blive en gift mands elskerinde. Så får man da i det mindste lidt sex!

 


 

2. Jeg nægter at gå på kompromis i forhold til kærlighed

Et stærkt og klogt menneske vil ikke vælge at gå på kompromis med sine værdier og principper på grund af samfundets normer og holdninger om, at livet i et parforhold er det lykkeligste. Det er en primitiv tankemåde og holdning.

 

Jeg var gift i 23 år og blev skilt for 4 år siden fra en mand, som jeg elskede højt. Har været i 2 korte forhold siden skilsmissen og er kommet frem til denne beslutning: At jeg vil hellere leve alene resten af mit liv end nogensinde at skulle nøjes i forhold til at få kærlighed.

 


 

3. Jeg savner muligvis en au pair mere end en kæreste

Jeg bor sammen med mine to døtre på 2 og 11. Den ældste har nogle sociale udfordringer, der gør det svært at være sammen med andre hveranden uge, når hun er her.

 

Den mindste har jeg næsten hele tiden, og babysitteren koster 100 kr. i timen, så det er sjældent, jeg har mulighed for voksentid med andre. Ca. hver 6. weekend.

 

Min dagligdag er fuldt booket med arbejde og børn, så føler mig egentlig ikke ensom. Men savner ikke at skulle være alene om alting. Savner muligvis en au pair mere end en kæreste.

 

Egentlig nyder jeg utrolig meget at være præcis, hvor jeg er i mit liv. Jeg har fået de børn, jeg har drømt om, og pt. ligger livet åbent for at arbejde med mig selv og mine egne skeletter. Jeg har ikke andre end mine børn og mig selv, jeg skal passe og tage mig af.

 

Synes bare arbejdet med mig selv er svært at komme igang med. Jeg vil hellere – eller det er i hvertfald det, jeg gør – spise en masse chokolade, så jeg slipper for at mærke, hvad der rører sig indeni.

 


 

4. Tillykke med det nye liv, mor!

Rundt omkring i min nye singlebolig har jeg placeret små ting, som gør mig glad, når jeg får øje på dem. Bl.a. et hjerte i træ lavet af min datter for mange år siden, hvor der står “TILLYKKE MOR”.

 

Jeg lader som om, hun allerede dengang vidste, at jeg i dag ville få brug for hendes støtte på de dage, hvor jeg har allermest sortsyn. Og så tænker jeg: Ja, tillykke med dit nye liv – det er faktisk ret godt…

 


 

5. Jeg går i panik over at være single

På de dage hvor jeg går i panik over ikke at have en kæreste, laver jeg flashback til alle de tidligere kærester og overvejer, hvem af dem, jeg kan starte op med på ny.

 

Heldigvis bliver jeg overhalet af fornuften, inden jeg får gjort alvor af tanken. Der var vel en grund til, at vi skiltes i sin tid…

 


 

6. Et spørgsmål til mænd

Hvorfor tror alle mænd, at man bare står til deres rådighed, fordi man er single?

 


 

7. Tak til mine eks’er

Elsker stadig min eks-mand, eks-forlovede og eks-kæreste, de har alle givet mig kærlighed og har været med til at forme mig til den, jeg er i dag.

 


 

8. Jeg ville ønske, jeg kunne se ind i fremtiden

Tænk sig, at kunne leve og nyde livet i nuet, ligesom de helt unge… Det er jo det, vi alle drømmer om at gøre og bør gøre.

 

Pludselig at blive alene efter 34 år sætter nogle spor, og det bliver pludselig meget svært. Det var jo DEN store kærlighed…

 

Ville så gerne leve i nuet, men lige nu ønsker jeg hellere at se ind i fremtiden. En fremtid, der kan gøre en rolig og tryg – at vide det hele sgu nok skal gå. Nye oplevelser venter, der må være lys forude.

 


 

9. Han er ikke god for mig, men jeg kan ikke lade være med at tænke på ham

Endelig sker der noget! Han er sød og dejlig og har næsten alle de kvaliteter, jeg drømmer om. Jeg er ikke i tvivl om, at han er vild med mig, og jeg er tryg, glad og forelsket. Men hvorfor skal jeg så forstyrres?

 

Forstyrres af ham den anden, som jeg har haft de dybe, fortrolige samtaler med, men som trækker sig, hvis jeg kommer for nær. Ham som jeg ved, jeg aldrig vil få, men som gør mig i tvivl.

 

Jeg ved jo, han ikke er god for mig, og jeg kan desværre ikke få ham ud af mit liv uden at flytte mine børn. Men når han smiler, får han mit hjerte til at smelte og briste.

 


 

 

►►DU KAN INDSENDE DIN EGEN HEMMELIGHED ANONYMT HER.

 

Har du en kommentar, ide, forslag til dem, der har skrevet hemmelighederne? Skriv en kommentar nederst på siden.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet for alle singler, der ♥ friheden til at gøre lige, hvad de har lyst til, her:

* indicates required

 

Læs også: Find flere hemmeligheder her.

Læs også: Om hemmelighederne: Del dine hemmeligheder og støt 

 

Share this:

About the Author

Pia Damsgaard BachIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Damsgaard Bach

Leave a Reply