Jeg er vist blevet et gammelt ægtepar

Jeg er vist blevet et gammelt ægtepar

Umiddelbart havde jeg slet  ikke liiiige lyst til at deltage i et forløb med titlen “Ryd op i din kærligheds-bagage”, og som handler om at “finde den rette mand”.

 

Jeg syntes jo nærmest ikke, jeg har lavet andet end at rydde op og forsøge at finde fred uden en mand de senere år – skulle jeg så til lige pludselig at lære en eller anden skummel score-teknik? NEJ TAK, tænkte jeg.

 

Nu er jeg så alligevel kommet med på forløbet…

 

Det handler generelt om kærlighed

Jo mere jeg snakkede med Marie-Louise fra RecreateYou, der står for forløbet, og læste det, hun skrev, des mere kunne jeg se tankerne bag. Og des mere lyst fik jeg til at deltage. (Det er Marie-Louise til højre på billedet, der er taget i forbindelse med et fælles foredrag vi holdt for nylig i Aarhus)

 

For selv om forløbet på overfladen ser ud til at handle om at finde en kæreste, så handler det i virkeligheden helt generelt om at finde “kærligheden” – til sig selv og alle de andre relationer i ens liv – både en evt. kæreste, men også familie og venner.

 

Jeg ser mit liv efter og justerer

Forløbet handler bl.a. om at rydde op i gamle mønstre i forhold til kærlighed – og det er mønstre, der breder sig i hele ens liv.

 

Så man kan sige, at jeg de seneste år har fundet fred med at være single, men jeg har jo stadig nogle issues både på det område og andre steder i mit liv.

 

Så det er åbenbart blevet tid til at se mit liv efter og justere lidt – eller måske meget??

 

I hvert fald har jeg allerede i løbet af de første to dage af forløbet, der fandt sted onsdag og torsdag i København, opdaget noget overraskende: Jeg er blevet et gammelt ægtepar!

 

Alene er min komfortzone

Hvad mener jeg så med det? Jo, jeg er blevet så god til og vant til at være alene, at jeg er begyndt at sjuske lidt med forholdet til mig selv.

 

Ligesom nogle ægtepar med tiden tager hinanden for givet, så er jeg vist begyndt lidt at tage mig selv for givet.

 

Jeg har lidt glemt at gøre de ting, jeg har arbejdet med gennem de seneste år, fordi jeg på en eller anden måde tager for givet, at jeg har det godt alene – men det kommer ikke af sig selv at være glad som single.

 

Ligesom det heller ikke kommer af sig selv at have et godt parforhold.

 

Rengøring og mad er kærlighed

F.eks. sjusker jeg med rengøringen. (Jeg er enormt doven, og jeg bliver lidt sur på mig selv, når jeg igen ikke har ryddet op.) Dvs. at jeg ikke har det så godt, som jeg kunne have det.

 

Rengøring og oprydning er kærlighed for mig – altså ikke at jeg lige pludselig elsker at skrubbe gulv og rense toilet – men resultatet gør, at jeg har det bedre med mig selv. Jeg viser mig selv, at jeg fortjener at have et dejligt sted at bo. (Sådan er det for mig – måske er rengøring ligegyldigt for dig – så er det andre steder i dit liv, du kan vise dig selv kærlighed.)

 

Jeg er også doven med at lave sund og nærende mad til mig selv. Ved for det meste at finde de nemme – og mindre sunde – løsninger, viser jeg mig selv, at jeg ikke rigtig er værd at bruge tid på.

 

En gang imellem gør det selvfølgelig ikke noget, men det er nærmest blevet standarden.

 

Følg mig i forløbet

Det er ikke, fordi jeg mener, at man skal være fanatisk med hverken mad eller rengøring – jeg mener bare, at det er så nemt at glemme at give sig selv kærlighed. Det kræver fokus.

 

Forløbet varer 5 måneder, og jeg vil løbende blogge om det her, så jeg håber, du har lyst til at følge med. Måske kan det inspirere dig til nogle forandringer i dit eget liv som single.

 

Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvad der ellers sker. Næste modul er sidst i maj, og indtil da har jeg noget “hjemmearbejde”, som jeg vil skrive lidt om næste gang.

 

Du kan også følge med på Facebook og Instagram.

 

I mellemtiden har Marie-Louise lavet et video-kursus, hvor du kan lære en lille smule af det, vi også lærer på forløbet.

 

►►Læs mere om video-kurset “Find den rette mand” her.

 

 

Læs mere fra Marie-Louise Bregendahl: Dating: Sådan “styrer” du din hjerne når du dater

Læs mere mere fra Marie-Louise Bregendahl: Derfor kører dit kærlighedsliv (måske) i ring

 

Share this:

About the Author

Pia Loulou DamsgaardIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Loulou Damsgaard

Leave a Reply