Hemmeligheder #13: “Min venindes mand gør mig glad for at være single”

Hemmeligheder #13: “Min venindes mand gør mig glad for at være single”

Hvad ville du hade allermest, at andre fandt ud af om dig?

 

Som single kan der være masser af følelser og oplevelser, som man ikke nødvendigvis har lyst til at dele med sine nærmeste, men det kan være en god ide at få det ud på en eller anden måde alligevel.

 

Derfor samler jeg hver uge hemmeligheder om kærlighed / om at være single ind fra singler, der enten har noget de kæmper med, er kede af eller noget, de er glade for.

 

Ved at fortælle din hemmelighed viser du samtidig andre, at der er nogen derude, som har det på samme måde som dem.

 

Det ved jeg af egen erfaring, kan være en stor trøst, når det hele er svært.

 

►►DU KAN INDSENDE DIN EGEN HEMMELIGHED OG HJÆLPE ANDRE ANONYMT HER.

 

1. Min venindes kærlighedsråd interesserer mig ikke

Jeg er træt af min venindes gode råd omkring, hvordan jeg får en kæreste – især når jeg ser hendes mand… Single kan faktisk være bedre.

 


 

2. Endelig ro og glæde i mit liv efter at være blevet single.

 


 

3. Ensom i et parforhold

Man kan godt føle sig ensom, når man er single, men man kan også føle sig ensom i et forhold.

 


 

4. Jeg laver den samme kærligheds-fejl, som mine veninder

Jeg har i mange år været i et forhold og oplevet mine singleveninder underkaste sig selv “forhold”, der gjorde ondt, bare for at få et minuts positiv opmærksomhed og ømhed.

 

Jeg har altid stået til rådighed med gode råd, som lød på “ud med ham”, “du er bedre end det” – og ærlig talt ikke forstået dem overhovedet. Sådan at underlægge sig selv sådan en gang selvtortur. Uden kærlighed og respekt for sig selv.

 

Nu er jeg selv (ny) single og sidder med lorten. Manden, der trækker mig ind og derefter lukker mig ude, igen og igen og igen. Prøver at sige fra, men kan ikke.

 

Jeg ser mig selv gøre de nøjagtig samme fejl, som jeg synes mine veninder gjorde. Jeg føler mig rigtig godt dum og har mest lyst til at undskylde inderligt.

 


 

5. Jeg glemmer mig selv, når jeg har en kæreste

Jeg er rigtig god til at være alene. Er initiativrig, udadvendt, berejst, social osv. Så snart jeg er i et forhold glemmer jeg alle de ting, jeg er glad for og indretter mig 101 %. Det er ikke holdbart.

 


 

6. Jeg er ulykkeligt forelsket i min kollega

Jeg er forelsket i en nær kollega. Det er ikke gengældt, og det har heller ingen fremtidsmuligheder.

 

At komme ud af en forelskelse i en person, man ser hver dag, er svær nok i sig selv, men det gør mig heller ikke ligefrem mindre desperat efter at finde en anden at kaste følelserne på.

 


 

7. Jeg vil gerne nyde friheden, men…

Jeg vil så gerne opleve en masse som single, friheden, flirte og gøre som jeg har lyst til, men inderst inde savner jeg samhørighed med et andet menneske.

 

Jeg savner at blive elsket betingelsesløst og have en som holder om mig, når livet bliver for svært.

 


 

►►DU KAN INDSENDE DIN EGEN HEMMELIGHED OG HJÆLPE ANDRE ANONYMT HER.

 

 

Læs også: Find flere hemmeligheder her.

Læs også: Om hemmelighederne: Del dine hemmeligheder og støt 

 

Share this:

About the Author

Pia Loulou DamsgaardIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Loulou Damsgaard

Leave a Reply