Hemmeligheder #14: “Jeg lader som om, jeg nyder at være single”

Hemmeligheder #14: “Jeg lader som om, jeg nyder at være single”

Kontakter du gamle elskere eller kærester? Savner du nogle gange at blive holdt om? Eller er du også bange for at “tørre ind” af mangel på sex?

 

Det er blevet tid til ugens hemmeligheder om kærlighed / om at være single.

 

For nye læsere kan jeg fortælle, at det er jer derude, der sender hemmelighederne ind anonymt.

 

Det behøver ikke være store hemmeligheder – det kan være noget, du bøvler med i hverdagen, et godt råd til andre, en tanke eller måske en oplevelse du har haft – eller noget, du er glad for.

 

Det skal handle om kærlighed / om at være single

Det eneste krav er, at det handler om kærlighed eller om at være single på en eller anden måde.

 

Ideen er at give et billede af, hvordan det er at være single, når vi ikke skal lade som om, vi har styr på det hele – hvordan er det virkelig?

 

Ved at indsende din hemmelighed, er du med til at vise andre, at de ikke er alene med de svære følelser som single – det kan være en stor trøst, når det er svært.

 

►►DU KAN INDSENDE DIN EGEN HEMMELIGHED  ANONYMT HER.

 

Her kommer hemmelighederne om kærlighed / om at være single:


 

1. Jeg lader som om, jeg er glad for at være single

Jeg viser, at jeg elsker at være single, mine veninder er singler og elsker det frie liv, det giver en. Jeg savner i virkeligheden en kæreste. Jeg ønsker at møde netop ham, som er den rette for mig.

 


 

2. Heldigvis er jeg utrolig god til at være alene

Jeg har aldrig prøvet at være i et forhold eller at have en såkaldt kæreste, hvor det har været rart, for mig har det altid været smertefuldt og kompliceret (jeg er kvinde i fyrrene).

 

Derfor er jeg taknemmelig over, at jeg er så utrolig god til at være alene, for tænk hvis jeg havde det frygteligt med at være alene, så havde jeg et problem med at vælge, hvilket øv-univers jeg helst ville drukne mig selv i.

 

For mig findes der ikke noget mere fantastisk end at være sammen med mig selv, være kreativ og være i mine egne tanker.

 

Desværre kan jeg sommetider godt savne at få et knus og have en at holde af og give noget til, men så kommer jeg gerne i tanke om alt bøvlet, og så forsvinder den fantasi og det behov altså som dug for solen.

 

Men man skal aldrig sige aldrig og med andre ord, så har jeg altså ikke travlt og gider ikke ligefrem opsøge problemerne og bøvlet.

 


 

 3. Jeg bliver træt ved tanken om, hvordan jeg nogensinde skal blive gift igen

Jeg vil jo egentlig gerne giftes igen en dag. Men jeg bliver helt træt ved tanken om, hvordan det skal ske – jeg dater ikke, omgås næsten kun kvinder og jeg tror ikke på at gå i byen.

 

Min hjerne er alt for rationelt opbygget til, at jeg kan tro på, at “Pludselig står han uden for din dør”-mantraet, som andre ofte fortæller mig.

 


 

4. At gå på kompromis med kærligheden fremfor at være single er ikke den bedste løsning. Du fortjener bedre.

 


 

5. Jeg er mest glad som single, men… 

Jeg er oftest en glad single og nyder min frihed.

 

Nogle gange går jeg dog tilbage til tidligere mænd/elskere og prøver at finde en god grund til at kontakte dem – bare så jeg ikke er alene, og jeg har en mand i mit liv. Men der er jo en grund til de er “tidligere”…

 


 

 6. Jeg er bange for at “tørre” ind

Jeg kan fint klare mig alene, men jeg synes bedst om livets oplevelser, hvis de kan deles. Jeg savner nærhed, samhørighed og sex!

 

Her om lidt kan jeg ”fejre” 1 år uden erotik og sex .

 

Har overvejet en Scor-profil( Scor er et frækt datingsite, red), men sex for sexens skyld siger mig intet mere – så nu håber jeg bare, at jeg møder HAM, inden jeg tørrer helt ind.

 


 

►►DU KAN INDSENDE DIN EGEN HEMMELIGHED OG HJÆLPE ANDRE ANONYMT HER.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet for alle singler, der ♥ friheden til at gøre lige, hvad de har lyst til, her:

* indicates required

 

Læs også: Find flere hemmeligheder her.

Læs også: Om hemmelighederne: Del dine hemmeligheder og støt 

 

Share this:

About the Author

Pia Loulou DamsgaardIndehaver og stifter af SingleSpot.dk samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år. Bor alene og elsker det. Vil hellere have en mand at gå ud med, end en mand at komme hjem til.

View all posts by Pia Loulou Damsgaard

Leave a Reply