Om SingleSpot.dk

Hej! Jeg hedder Pia Damsgaard, og det her er min blog om, hvordan man nyder friheden, mens man er single.

Hej! Jeg hedder Pia Damsgaard, og det er mig, der står bag SingleSpot.dk.

At være single handler om meget andet end at finde en kæreste.

Det er bare sjældent, vi hører om de andre ting, fordi det at finde en kæreste fylder så meget.

SingleSpot.dk er en blanding af et magasin og en blog om, hvordan det er at være single.

Her handler det om, hvordan man får mest muligt ud af sin frihed og har det godt, mens man er single.

Jeg skriver bl.a. om min hverdag som single gennem 10 år.

Jeg laver også interviews med andre eksperter, skriver om interessante bøger for singler og interesserer mig generelt for alle de mærkelige ting, mange af os tager for givet om kærlighed og dating – men som tit ikke rigtig passer helt.

 

Jeg prøver at tænke anderledes eller interviewe mennesker, der tænker anderledes om kærlighed / at være single, så vi kan komme væk fra far, mor, børn og hus som det eneste ideal for det gode liv.

 

Tankerne bag SingleSpot.dk

Min teori er, at glade singler bliver glade kærester.

 

Dvs., at når du er glad som single og har fundet ud af, hvem DU er, hvad DU står for, og hvilken vej DU vil i livet, bliver du enormt tiltrækkende for det modsatte køn, fordi du har selvtillid og ikke er desperat efter, at en kæreste kommer og redder dig fra kedsomheden og ensomheden. Du kan selv!

 

Inspiration til singlelivet
Jeg synes ikke, at livet som single kun skal handle om at finde en kæreste, men samtidig tror jeg altså på, at det bliver nemmere at finde en kæreste, hvis du har et rigt liv med venner, fester, sund mad, motion og styr på økonomien.

 

Som jeg har det lige nu, kunne det ikke falde mig ind at flytte sammen med en mand. Jeg vil have en mand at gå ud med, ikke en mand at komme hjem til. Jeg vil have de gode ting minus bøvlet, og sådan tror jeg, flere begynder at få det.Pia Damsgaard

 

Bag SingleSpot.dk står:
Pia Damsgaard Bach: Jeg har en baggrund som forfatter, journalist og multimediedesigner. Jeg er 37 år, har været single i 10 år og bor alene i Aarhus.

 

Forside fra "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single"Jeg udgav i december 2015 bogen “Elsker mig for evigt – 12 hemmeligheder til et lykkelig liv som single” i samarbejde med psykolog Mette Holm. I februar 2015 udkom den i andet oplag.

 

Læs mere om bogen “Elsker mig for evigt – 12 hemmeligheder til et lykkelig liv som single” og køb den her.

 

Historien bag SingleSpot.dk

Jeg startede SingleSpot.dk, som en hobbyblog i 2011, bl.a. fordi jeg var irriteret over, at det altid skulle handle om dating, når der var historier om singler i medierne.

 

Jeg havde selv været single i nogle år og var blevet ret ensom, fordi mine veninder var flyttet og havde fået børn. Samtidig havde jeg noget tid været forelsket i en mand, der ikke ligefrem havde det på samme måde med mig.

 

Hvilket resulterede i, at jeg havde det forholdsvist skidt med mig selv.

 

Det begyndte at irritere mig, at jeg var afhængig af en mand for at kunne være glad.

 

Var der virkelig ikke andre muligheder end at finde en kæreste?

 

Jeg savnede et sted som SingleSpot.dk, hvor jeg som single kunne finde inspiration og ideer til at nyde min frihed, mens jeg var single – uden at det nødvendigvis altid skal handle om dating.

 

Hemmeligheder om kærlighed

Det er også gået op for mig i de ca. 10 år, jeg har været single, at rigtig mange af os går rundt og skammer os over at være single – eller over noget i forbindelse med kærlighedslivet.

 

Derfor samler jeg på den type hemmeligheder om kærlighed / om at være single.

 

Ved at indsamle anonyme hemmeligheder får vi et blik ind bag facaden, og mit håb er, at det giver en følelse af ikke at være (helt så) alene med de svære ting som single.

 

►►Du kan se alle hemmelighederne her og selv dele dine, hvis du har lyst. 

 

Alt det og meget mere har jeg også skrevet klummer om på AltForDamerne.dk.

 

Kontakt mig via formularen herunder eller find kontaktinfo her.

Leave a Reply