Anmeldelse: “SingleKassen” fra Aarstiderne.com

Anmeldelse: “SingleKassen” fra Aarstiderne.com

Anmeldelse af SingleKassen fra Aarstiderne.comIndholdet i “SingleKassen” fra Aarstiderne.com var lækkert og friskt, men der mangler ligesom noget.

Aarstiderne.com er et firma, der leverer økologiske fødevarer til døren i hele Danmark pakket i kasser med opskrifter.

 

Som beskrevet i artiklen “SingleKassen fra Aarstiderne.com lover godt”, som jeg skrev, lige da jeg havde modtaget “SingleKassen” i sidste uge, fejlede indholdet absolut ikke noget.

 

Alle frugter og grøntsager var sprøde, velduftende og virkelig friske, ligesom de andre produkter såsom pæresaft og mosede tomater også var af virkelig fin kvalitet, så på det område kan jeg kun anbefale Aarstiderne.com.

 

[adrotate block=”1″]

 

Det jeg mangler, og som jeg lidt forventede at få, da jeg bestilte “SingleKassen” fra Aarstiderne.com, var et produkt, der var tilpasset mig som single, og som kunne være med til at gøre mine måltider sundere og nemmere, men det synes jeg ikke, at jeg fik.

 

De medfølgende opskrifter var til fire personer, og selvom jeg jo ikke er dummere, end at jeg godt kan dele mængderne i opskriften med fire, så synes jeg ligesom ikke, at navnet holder, hvad det lover.

 

Så selvom jeg er virkelig tilfreds med varernes kvalitet og smag, vil jeg ikke have “SingleKassen” igen. Og det er nok især på grund af prisen.

 

“SingleKassen” fra Aarstiderne.com koster 235 kroner, og da indholdet mest var frugt og varer, jeg skulle bruge udover hovedmåltiderne, løber det hurtigt op i mange penge hver uge, når man også skal ud og købe ingredienser til sine hovedmåltider.

 

Til gengæld kan jeg opfordre til, at singler, der gerne vil have alle ingredienser til aftensmaden leveret til døren, prøver “VerdensKassen” også fra Aarstiderne.com, der kan fås til en person med måltider til fem dage for 365 kroner.

 

Desværre kan jeg ikke selv prøve den, da jeg ikke spiser kød. Til gengæld har jeg bestilt “VegetarKassen”, der er en kasse med måltider til to personer i fire dage, som jeg så har tænkt mig at dele ud over hele ugen.

 

Den oplevelse holder jeg jer selvfølgelig også opdateret om, og hvis der er nogle, der har prøvet “VerdensKassen”, kunne det da være dejligt, hvis I skrev jeres mening om den i kommentarfeltet herunder.

 

Læs også: “SingleKassen” fra Aarstiderne.com lover godt

Læs også: Anmeldelse: “VegetarKassen” fra Aarstiderne.com

 

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou

2 Comments

  1. Pia Damsgaard Bach
    Pia Damsgaard Bach04-15-2012

    Jeg fandt lige denne artikel fra én, der har prøvet VerdensKassen: http://lacucinanada.com/2012/04/05/test-af-verdenskassen-for-1-pers-fra-aarstiderne/

  2. Henrik Herskind
    Henrik Herskind09-25-2013

    Årstiderne melder nu, at Verdenskassen for 1 leveres sidste gang i uge 40/2013:
    http://www.aarstiderne.com/MaaltidsKasser/MaaltidsKasse-VerdensKassen-til-1.

    Som alternativer fortsætter de med:
    Singlemåltidskassen: http://www.aarstiderne.com/MaaltidsKasser/Maaltidskasse-Singlemaaltidskassen
    og
    Verdenskassen til 2: http://www.aarstiderne.com/MaaltidsKasser/MaaltidsKasse-VerdensKassen