Danske mænd frygter offline-dating

Danske mænd frygter offline-dating

Mænd frygter offline datingDating, der foregår ude i virkeligheden, er ikke særlig populært blandt danske mænd.

 

Der er masser af ”villige” kvinder, når datingen foregår ude i virkeligheden til eksempelvis speeddating og Running Dinner, men mange arrangører af single-events oplever, at det er et problem at finde mænd til de kæreste-søgende kvinder.

 

Michael Rubio , der er kommunikation og PR medarbejder hos singleevent-firmaet seeqone.com, er en af dem, der oplever, at det er svært at finde mænd til deres singleevents.

 

[adrotate block=”1″]

 

”Mens kvinderne står i kø for at deltage, ser det anderledes ud med mændene på trods af, at 90 procent af deltagerne møder mindst én, de er interesseret i at se igen til vores speeddating-events. Vi er overraskede over denne udfordring, da vores research i udlandet ikke har vist, at mandlige deltagere skulle være en mangelvare. Vi ved derfor ikke, om det udelukkende er et dansk fænomen,” fortæller Michael Rubio.

 

Alkoholen mangler

Mandeforsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter, Kenneth Reinicke, mener, at danske mænd kan være svære at lokke ud af flere årsager.

 

“Danske mænd kan have svært ved at gøre kur til kvinder offentligt, hvis det ikke er i forbindelse med fest og alkohol. For eksempel skal man ikke meget længere end til Sydeuropa for at høre, hvor tydeligt mænd giver komplimenter til de kvinder, de bejler til. Den slags retorik vil gøre de fleste danske mænd forlegne,” fortæller Kenneth Reinicke, der er aktuel med bogen “Drenge og mænd i krise?”.

 

Han tror også, at danske mænd er bange for at vise offentligt, at de søger efter kærligheden.

 

“Det kræver også mod at blotte sig ved at deltage i en event i den virkelige verden i forhold til at date online, hvor man kan afbryde kontakten, når man ønsker. Hvor kvinder generelt har lettere ved at vise sårbarhed og fortælle om deres personlige udfordringer, kan danske mænd i højere grad have en tendens til at skjule deres problemer,” mener han.

 

Kom ud af busken

Mikael Hoffmann, der er singlecoach med speciale i mænds problemer med dating, har skrevet bogen “Datingsider – sider af Dating”, hvor han også råder mænd til at tage chancen og udnytte, at de er eftertragtede, når det gælder single-events.

 

“Barer og diskoteker er den ultimative kampplads for mænd, men chancen for en afvisning er jo mange gange større der, end ved de mere organiserede single-arrangementer, hvor kvinderne jo tydeligvis er på udkig efter en mand,” siger Mikael Hoffmann.

 

Michael Rubio fra seeqone.com har dog ikke opgivet de danske mænd endnu.

 

“Vi arbejder videre med vores single events og håber, at de danske mænd tør være mere friske og modige. Vi har i hvert fald kvinder nok i alle aldersgrupper, som står i kø for at møde dem.”

 

Læs også: Nyt dating-koncept udfordrer dine grænser

Læs også: Her er den nye stil- og scoreguide for mænd

 

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou