Lærere går dating-amok under lockout

Lærere går dating-amok under lockout

Lærere går dating-amok under lockoutSkolelærere strømmer til datingside, mens de ikke kan komme på arbejde.

 

På datingsiden Single.dk oplever folkene bag en stigning i tilgangen af date-søgende skolelærere på 215 %. Det viser tal fra datingsiden, der efter eget udsagn har over 380.000 registrerede brugere.

 

Medejer af Single.dk Jonas Cronfeld glæder sig over at kunne hjælpe lærerne i en svær tid.
“Det er vigtigt for alle mennesker at føle sig elskede og værdsat. Lærerne, der normalt har et arbejde med rigtig meget social kontakt, bliver holdt udenfor lige nu. De har ikke noget at stå op til, og for de lærere, der samtidig ikke har nogen at komme hjem til, kan det ramme enormt hårdt. Derfor søger så mange lærere lige nu kærligheden hos os,” mener han.

 

[adrotate block=”1″]

 

Man kan desuden se på tallene, at de danske skolelærere har travlt med at demonstrere og lave aktioner.

 

“Det overrasker os, at så stor en andel af lærerne bruger Single.dk fra deres smartphones. Før lockouten lå tallet på 29%, nu ligger det på over 50%. Til sammenligning er tallet for håndværkere 21%, og for folk med kontorarbejde 26%. En forklaring kunne være at de lige har telefonen ved hånden, imens de står på gader og stræder med skilte og bannere – det er mit bedste bud,” fortæller Jonas Cronfeld.

 

Læs også: Her de 6 hotteste datingtendenser for 2013

Læs også: Singleforældre frustrerede over lockout

 

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou