Find dine værdier, og scor en kæreste

Find dine værdier, og scor en kæreste

Sexolog: Find dine værdier og scor en kæresteAlt for mange kvinder overtager mænds værdier, når de er singler, mener sexolog.

 

Ifølge sexolog-studerende Nadja Kuszon, der netop har skrevet hovedopgave om “Singlekvinder og dating” på Sexologiskolen, har mange af nutidens singlekvinder svært ved at finde ud af, hvordan de egentlig skal opføre sig.

 

For de fleste singler – både mænd og kvinder – vil selvfølgelig gerne nyde friheden ved at være singler, men det kan være et problem at finde ud af hvordan, for ifølge Nadja Kuszon er kvinders eneste “rollemodeller” mænd, der går i byen og knalder en ny hver weekend.

 

[adrotate block=”1″]

 

Derfor ser vi ifølge hende også stadig flere kvinder, der sætter lighedstegn mellem kvindepower og fri seksualitet og dermed flere singlekvinder, der opfører sig som mænd og har mange skiftende partnere.

 

Ifølge Nadja Kuszon er det dog ikke det, langt de fleste single-kvinder i virkeligheden ønsker sig. I forbindelse med sin hovedopgave lavede hun en undersøgelse blandt næsten 300 personer, der viste, at 86 % af kvinderne fortrak en fast kæreste. Desuden mente 74% af mændene, at kvinder og mænd får det samme ud af et engangsknald, mens kun 40% af kvinderne var enige i den vurdering.

 

Vil du have en kæreste?

Selv om undersøgelsen ikke er repræsentativ, mener Nadja Kuszon, at den er med til at bekræfte hendes tese om, at mange singlekvinder i virkeligheden mangler at finde ind til deres virkelige værdier og ønsker.

 

“Det hjælper i mine øjne ikke at gå i byen i frækt tøj, der udstråler sex, hvis du i virkeligheden inderst inde er på udkig efter en kæreste, for mændene forstår det ikke. De ser anderledes på sagen og tror, at du sandsynligvis er klar på og vild med uforpligtende sex,” siger Nadja Kuszon.

 

Så strategien med at fange en mand med sex virker sjældent, men hvad skal en singlekvinde så gøre? Ifølge Nadja Kuszon handler det om at finde sine virkelige værdier.

 

Stil spørgsmålet: “Hvad er det egentlig, jeg gerne vil have?”, og vær ærlig over for dig selv. For hvis du i bund og grund søger ubetinget kærlighed, finder du den ikke ved at knalde rundt med forskellige fyre  i en brandert lørdag og søndag morgen. SHun peger i stedet på, at du skal vælge “prinsesse-looket”, når du går ud. Dvs. tøj, der siger sød i stedet for sexet.

 

“Der kommer måske ikke så mange fyre hen til dig som ellers, men de fyre, der kommer, er sandsynligvis også interesseret i andet end et hurtigt knald. Så drop idéen om, at frihed er lig med at knalde løs, og at det er “sejt” at gøre som mændene. Det er sejere at følge sit hjerte,” mener Nadja Kuszon.

 

Fra august 2013, hvor Nadja Kuszon er færdig som sexolog, kan du besøge Nadja Kuszons hjemmeside her, og indtil da kan du træffe hende på tlf. 2121 8894.

 

Læs også: WTF? 18 lamme score-tricks fra danske datingsites

Læs også: SingleBlog: 5 aktive og gratis forårsdates

 

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou