Nye singlekurser og workshops i Aarhus

Nye singlekurser og workshops i Aarhus

Singlekurser på Café Cope i Aarhus.En ny og anderledes café i Aarhus holder kurser og workshops for singler.

 

Café Cope i Mejlgade er for kort tid siden åbnet, og det er en lidt anderledes café, end du sikkert er vant til.

 

I hvert fald tror ejeren, Linda Andersen ikke, at der findes noget lignende i Danmark. Og det er her singlekurserne kommer ind i billedet.

 

For Linda Andersen er psykolog, og idéen med den nye café er, at den skal fungere som et sted, hvor bl.a. singler kan få hjælp til selvhjælp. En slags overgang fra gaden og ind til psykologens konsultation.

 

Ud over kurser for singler vil der i caféen nemlig være forskellige værktøjer, som man kan sidde og arbejde med alene eller sammen med andre. Det er værktøjer, der skal gøre dig mere bevidst om, hvad der evt. skal arbejdes med i dit liv.

 

Singler og skilsmisser

Specielt for os singler vil der i forbindelse med caféen blive arrangeret forskellige kurser med Linda Andersen og andre, der har ekspertise inden for området, som undervisere.

 

”Kurserne er bl.a. for dig, der står over for at skulle skilles eller lige er blevet det, ligesom der bliver kurser for dig, der igen-igen er blevet single, og gerne vil vide, om du gør noget forkert og blive klogere på det modsatte køn,” fortæller Linda Andersen.

 

Kurserne går også ud på at skabe netværk blandt singler, for det rart at have nogen at dele sine tanker om singlelivet med. Som skilt kan det også være svært at finde nogen at snakke med, for hvem ”holder vennerne med” i skilsmissen, og hvilke følelser er egentlig ”normale” at have?

 

Sjove single-arrangementer

Nu lyder det jo meget alvorligt, men det er det absolut ikke, for Café Cope samarbejder med psykolog og komiker Anders Ørskov, der med sit komiske talent også vil komme og holde oplæg for singler i en form for blanding mellem stand up, foredrag og deltagelse fra publikum.

 

Du kan i videoen herunder se, hvordan det første test-singlearrangement med komikeren forløb.

 

 

Resten af året kan du deltage i følgende singlekurser og -workshops:

►►Scoreworkshop for de 25-35-årige 

►►Scoreworkshop 35+

►►Single igen – Erfaringer fra parforholdet

►►Fra 2 til 1 – Hjælp jeg er blevet single

►►Scoreworkshop 35+

►►Fra 2 til 1 – Få hjælp til at komme videre fra 2 til 1

►►Single igen – Kend dig selv

►►Fra 2 til 1 – Erfaringer fra parforholdet

 

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou