Reality-kendisser sælger dates på nettet
Lige for tiden har du gode muligheder for at komme på date med en kendis. Men det koster…
For en god del af Danmarks reality-stjerner og andre kendisser støtter netop nu projektet Superinvestor2014 til fordel for kræftramte børn, hvor de bl.a. udlodder dates med dem selv til højestbydende.
[adrotate block=”1″]
Bl.a. kan du komme på date med deltids-brandmanden Claus, der er kendt fra tv-progammet “Singleliv”, og som i sin “salgstekst” beskriver sig selv som kærlig, ærlig og ansvarsfuld. Han kan især godt kan lide piger med langt hår og flotte øjne, men alle typer er naturligvis velkomne til at byde.
Vinder du auktionen, skal du spise middag med Claus i hans hjem i Ølgod i Midtjylland. Pt. er der 29 bud på en date med Claus, og indtil videre har tre ivrige bejlere presset prisen op på 390 kr.
Du kan også vinde en middag med Pernille Nygaard fra “Paradise Hotel”, “Divaer i junglen” og netop nu DR3s serie “Selvoptaget”.
Kunne du tænke dig at møde en vaskeægte Playboy-model, er der også mulighed for det. Barbara Zatler, der har været model i diverse mandeblade, har doneret en middag og “en hyggelig aften, hvor samtalen kan omhandle stort set, hvad dit hjerte må begære, intet emne er for lille eller for stort!”.
Læs også: Medlemsflugt fra stort dansk datingsite
Læs også: Danske mænd frygter ofline-dating