Sexolog bag ny bog om det sexede singleliv

Sexolog bag ny bog om det sexede singleliv

Miss-saikkonen-singleliv-ny-singlebogDu kan sagtens have masser af sex, selv om du er single, men pas på dig selv, opfordrer sexolog i sin nye bog.

 

Bogen hedder “Miss Saikkonen – Singleliv” og er en blanding af fantasi og forfatterens egne erfaringer med mænd og sex i sine perioder som single, fra hun var 16-24 år.

 

[adrotate block=”1″]

 

Anne-Louise Saikkonen Jørgensen, som forfatteren hedder, er 28 år og uddannet sexolog hos Joan Ørting, og bogen er en anderledes måde at give gode råd på.

 

“Ved at skrive bogen som små fortællinger med en handling synes jeg, at det bliver nemmere at læse, end hvis det er en fagbog med hårde facts. På denne måde bliver læseren både underholdt og får tips og inspiration til deres eget liv,” fortæller den nyudklækkede forfatter.

 

Bogen henvender sig nok mest til lidt yngre kvinder, der endnu ikke har så meget erfaring på det seksuelle område, men forfatteren mener, at alle kvinder kan have gavn af at læse bogen.

 

“Der var en kvinde i 50’erne, der sagde til mig – efter at have læst bogen – at hun var glad for at have fundet ud af, at det ikke kun var hende, der gik i seng med mænd uden egentlig at have lyst. På den måde kan alle måske finde episoder i bogen, der gør dem lidt klogere på sig selv og får dem til at føle, at de ikke er alene med deres tanker og følelser,” forklarer Anne-Louise Saikkonen Jørgensen.

 

Singler skal eksperimentere mere

På nuværende tidspunkt er Anne-Louise Saikkonen Jørgensen ikke single. Faktisk har hun været i et forhold de seneste tre år, men i sine helt unge år var hun single meget af tiden. Det betød dog langt fra, at hun levede i cølibat, for selv om kvinder i visse kredse stadig bliver dømt, hvis de har haft sex med mange mænd, så mener hun, at det er sundt for kvinder at eksperimentere med sex og “prøve” flere forskellige mænd, når de er singler.

 

“Det handler om at have det sjovt. Hvis du synes, det er sjovt at eksperimentere med sex, så gør det, men det er vigtigt, at du passer på dig selv både fysisk og psykisk. Kondomer beskytter dig mod sexsygdomme, men dine følelser er lidt sværere at beskytte. Kvinder har tit svært ved bare at have sex med en mand uden at blive forelskede, og det kan gøre ondt, hvis det ikke er gengældt,” siger sexologen.

 

Hendes råd er derfor, at single-kvinder taler rent ud af posen i forhold til, hvad de gerne vil have. Er du på udkig efter en kæreste, så sørg for, at din partner ved, at du gerne vil have ham som kæreste.

 

“Det er aldrig rart at have forventninger om, at man skal være kærester, og når der så er gået et stykke tid, finder man ud af, at det vil den anden ikke. Han eller hun troede, at det udelukkende handlede om sex og hygge, ikke noget fast. Det gør ondt, og du kan undgå det, hvis du er klar i dine udmeldinger om, hvad du gerne vil have,” råder Anne-Louise Saikkonen Jørgensen.

 

 Singler skal ud i virkeligheden

Et andet godt råd fra hende, som jeg personligt synes rigtig godt om, er, at du som single selv bliver nødt til at gøre noget for at have det godt og møde nye mennesker.

 

“Du kan ikke sidde derhjemme og vente på, at den store kærlighed banker på døren. Du bliver nødt til at komme ud i virkeligheden, hvor der er chance for at møde nye mennesker,” afslutter hun.

 

Du kan læse mere om “Miss Saikkonen – Singleliv” og købe bogen i papirform her.

 

Hvis du hellere vil have den som e-bog, kan du købe “Miss Saikkonen – Singleliv” på Saxo.com her.

 

Læs også:Et godt singleliv kræver mod

Læs også: Sådan headhunter du din næste kæreste

 

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou