Guide: Tag på højskole i julen (og nytåret)

Guide: Tag på højskole i julen (og nytåret)

singler-på-højskole-i-julenFå en jul – eller måske nytår – med fællesskab og nye venner på højskole omkring årsskiftet.

 

Som single kan julen og nytåret være en lidt ensom tid, hvor alle andre har travlt med familiehygge, så mange singler vælger at tage på højskole i omkring jul og nyår. Måske er det også noget for dig?

 

Julen og nytåret 2014 byder i hvert fald på masser af muligheder for at fejre julen – og i nogle tilfælde også nytåret på højskole. En del af kurserne henvender sig til seniorer, men der er også kurser, hvor du kan tage børn med, ligesom der også er muligheder for de lidt yngre.

 

Her finder du andre singlers selskab

Herunder får du en guide til alle julens og nytårets højskole-ophold med fællesskab, oplevelser, nye bekendtskaber og naturligvis masser af  julehygge. Højskole-opholdene er ikke kun for singler, men for alle der søger selskab i juletiden. Det gælder desuden om at være tidligt ude, da disse kurser bliver hurtigt udsolgt.

 

[adrotate block=”1″]

 

Jul og nytår i den gamle gæstgivergård – Fyn

Brenderup Højskole på Fyn inviterer fra  20. december 2014 et eller to ugers højskoleophold med udfordringer og oplevelser, der kan bringe folk sammen. Bl.a. vil der være workshops, foredrag, håndarbejde, udflugter samt musik og dans. Kurset er for voksne i alle aldre. Pris fra 3.900 kr.

 

Læs mere om jule- og nytårsophold på Brenderup Højskole her.

 

Jul og nytår i grænselandet – Sønderjylland

Jaruplund Højskole inviterer på to ugers ophold fra 20. december 2014, hvor du får masser af oplevelser og hyggeligt selskab sammen med andre voksne. Bl.a. bueskydning, udflugter, foredrag, musik, jule- og nytårsfest. Pris fra 6.500 kr.

 

Læs mere om jul på Jaruplund Højskole her.

 

Sønderjysk jul for seniorer 50+ 

Hold traditionel jul eller nytår – eller begge dele – på Rønshoved Højskole med udsigt over Flensborg Fjord sammen med andre seniorer 50+. Programmet byder bl.a. på koncerter, julegudstjeneste, foredrag og udflugter. Pris fra: 5.795 kr.

 

Læs mere om jul og nytår på Rønshoved Højskole her. 

 

Jule- og nytårskursus på SeniorHøjskolen – Vestjylland

SeniorHøjskolen i Nørre Nissum ved Lemvig i Vestjylland inviterer til jul og/eller nytår med dejlige gåture, samvær og andre dejlige oplevelser sammen med andre seniorer. Pris fra: 7.100 kr.

 

Læs mere om jul på SeniorHøjskolen her. 

 

Julekursus med børn fra 5 år – Fyn

Tag børnene med på Ollerup Gymnastikhøjskole på Fyn i julen 2014. Dette kursus henvender sig bl.a. til singleforældre, der gerne vil være sammen med andre i julen. Af aktiviteter kan bl.a. nævnes mountainbike, svømning, crossfit og andre former for gymnastik. Pris fra: 1.995 kr.

 

Læs mere om Ollerup Gymnatikhøjskoles julekursus her.

 

 Jul og nytår for seniorer på Højskolen Marielyst – Lolland

Hold jul og/eller nytår på Højskolen Marielyst ved Nykøbing Falster. Der vil blive kræset om gæsterne, ligesom der vil være interessante aktiviteter og oplevelser under hele opholdet. Pris fra: 5.050 kr.

 

Læs mere om jul og nytår på Højskolen Marielyst her. 

 

Jul og nytår på Krogerup Højskole – Nordsjælland

Krogerup Højskole ved Humlebæk på Nordsjælland inviterer på jul og/eller nytåraften for alle voksne, der har lyst til at debattere små og stor emner i godt selskab og sætte fokus på det gode liv. Pris fra: 3.800 kr.

 

Læs mere om jul og nytår på Krogerup Højskole her. 

 

Klassisk jul og nytår for seniorer

Er du til udflugter, kultur og håndarbejde i forskellige former, er et jule- og/eller nytårs-ophold på Rude Strand Seniorhøjskole ved Odder i Østjylland måske noget for dig? Vælg mellem 1 eller 2 uger. Pris fra: 4.900 kr.

 

Læs mere om jul og nytår på Rude Strand Seniorhøjskole her.

 

Jul på den gamle herregård – Ved Billund

Tag med andre seniorer på julehygge-ophold på Brandbjerg Højskole ved Billund i Sydjylland. Skolen ligger i en gammel herregård, så der er masser af plads til juleworkshops, historiefortælling og julefrokostjazz, ligesom omgivelserne er perfekte til lange gåture. Pris fra: 4.300 kr.

 

Læs mere om jul på Brandbjerg Højskole her.

 

 Julekursus på Hadsten Højskole – Østjylland

Hadsten højskole inviterer til en hyggelig jul med masser af udflugter til bl.a. kunstmuseet ARoS i Aarhus eller Den Gamle, koncert, mad og motion. For alle voksne. Pris fra: 4.096 kr.

 

Læs mere om julekurset på Hadsten Højskole her.

 

Senior-jul og -nytår på Nørgaards Højskole – Bjerringbro

Julen og nytåret på Nørgaards Højskole i Bjerringbro – Midtjylland – er en blanding af udflugter, foredrag og workshop samt naturligvis lækker jule- og/eller nytårsmiddag. Pris fra: 4.200 kr.

 

Læs mere jul på Nørgaards Højskole her og nytår her.

 

Jul i historiske omgivelser – Vestsjælland

Vallekilde Højskole på Vestsjælland inviterer på en hyggelig og indholdsrig seniorjul med bl.a. foredrag, gastronomiske udfordringer og kreative værksteder, ligesom Naser Khader kommer på besøg. Pris fra: 4.050 kr.

 

Læs mere om jul på Vallekilde Højskole her.

 

Nytårskurser for singler mm.

Også til nytår kan det være rart med lidt selskab, hvis man er single og ikke gider fester med børn og vennernes partnere. Her kommer en oversigt over højskole, der kun har nytårskurser og altså ikke arrangerer juleaftener.

 

Nytårskursus om litteratur og forfatterskaber – Nordjylland

Vraa Højskole byder dig og nytåret velkommen med et nytårskursus, der handler om litteratur. Bl.a. kommer forfatterne Dy Plambeck, Maria Hellerberg og Lotte Hammer og holder foredrag, men der bliver også tid til bl.a. galleribesøg og film. Pris fra: 4.300 kr.

 

Læs mere om nytårskurset på Vraa Højskole her.

 

Nytår ved Østersøen – Sydjylland

Der er foredrag, kunst, musik, fællessang og debat i hyggelige rammer på programmet, når Højskolen Østersøen ved Aabenraa inviterer til nytårskursus. Der vil naturligvis også være en lækker nytårsmiddag. Kurset er for alle voksne. Pris fra: 4.600 kr.

 

Læs mere om nytårskurset på Højskolen Østersøen her. 

 

Nytår med inspiration og gåpåmod – Sydjylland

Rødding Højskole ved Ribe inviterer til et nytårskursus fyld med inspiration til det nye år. Der vil være mulighed for at møde en masse kulturpersonligheder, der kommer og fortæller om deres virke. For alle voksne. Pris fra: 4.400 kr.

 

Læs mere om nytår på Rødding Højskole.

 

Find indre ro til nytår – Østjylland

Væksthøjskolen i Grenaa inviterer til nytårskursus med fokus på meditation og indre ro. Der vil. bla. være forkskellige undervisere inden for meditationsformen shamata. For alle voksne. Pris fra: 2.595 kr.

 

Læs mere om nytår på Væksthøjskolen i Grenaa her.

 

Læs også: Find din single-skiferie 2014/2015 her.

Læs også: Her er single-julefrokosterne 2014

 

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou