Sådan er du single med weekendkæreste

Sådan er du single med weekendkæreste

En ny bog kommer 360 grader rundt om parforholdet – fra forelsket single til skilsmisse.

 

single-med-weekendkæresteBogen hedder “Kærlighed kræver knofedt – kunsten at leve i et parforhold” og er skrevet af Kirsten Ahlburg, der har arbejdet som psykoterapeut i 15 og er forfatter til en lang række bøger om kærlighed og parforhold.

 

For os singler er det nok især de første og de sidste kapitler i bogen, der er interessante, fordi de handler om forelskelse, dating, (alt for) stærke kvinder, weekendkærester og kunsten at finde den rette partner. De sidste kapitler handler om at blive forladt, at komme igennem sorgen og at erkende, at skilsmisse ikke er en fiasko.

 

“Vi har en anden måde at date på i dag, end dengang hvor de fleste mødte en kæreste fra nærområdet. I dag kommer mange ud for at blive forelsket i en fra den anden ende af landet,” fortæller Kirsten Ahlburg. Ifølge hende behøver det dog ikke være noget problem, det kan ligefrem være en fordel med et langdistance-forhold.

Single til hverdag – kærester i weekenden

“Frem for at se det som irriterende at bo langt fra hinanden, synes jeg, man kan se det som en mulighed for at få det bedste af to verdener – single til hverdag med plads og tid til venner, arbejde og fritidsinteresser og kærester i weekenden med tid og mulighed for at fordybe sig i hinanden, ” siger hun.

 

Hun mener heller ikke, at et weekendforhold nødvendigvis skal ende med, at man flytter sammen. For hvem siger, at det bedste for et forhold er at bo sammen? Det mener Kirsten Ahlburg i hvert fald ikke.

 

“Mange ser et weekendforhold som en overgang til at flytte sammen på fuld tid, men med alle de skilsmisser og de mange singler, vi ser i dagens Danmark, tror jeg, vi har brug for i nogle tilfælde at tænke anderledes på parforholdet. Ved at være weekend-kærester eller fortsætte med at bo hver for sig, undgår man mange af de konflikter daglige irritationer, som fører til konflikter i moderne familier og parforhold,” forklarer Kirsten Ahlburg.

Især for singler uden børn eller med voksne børn, mener hun, flere kunne have glæde af at tænke i andre baner, end at man absolut skal bo sammen, fordi man er kærester.

 

Men er det ikke også bare en forventning fra omgivelserserne og “samfundet”, at et parforhold skal føre hen imod noget – eksempelvis at bo sammen eller få børn?

 

Kirsten Ahburg er forfatter til den nye bog "Kærlighed kræver knofedt".

Kirsten Ahburg er forfatter til den nye bog “Kærlighed kræver knofedt”.

“Det er selvfølgelig svært at lade være med at blive påvirket af, hvad andre synes, men det er jo ikke sikkert, at et parcelhus og to børn er det rigtige for dig, og så er det jo med at mærke efter, hvad DU har lyst til. Du kan jo godt elske et andet menneske, selv om I ikke har fælles økonomi og bolig, men det kræver mod at vælge en anden vej end den normale,” mener Kirsten Ahlburg.

 

Hvis du vil vide mere om, hvordan du finder ud af, hvad du selv har lyst til, har Kirsten Ahlburg også skrevet bogen “Lyt til dig selv”, som handler om, hvordan du bliver bedre til at fornemme, hvad der er det rigtige for dig.

Læs mere om “Kærlighed kræver knofedt – kunsten at leve i et parforhold”, og køb den her.

 

 

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou