Sommerhøjskole: Vilde dage – hyggelige aftener

Sommerhøjskole: Vilde dage – hyggelige aftener

Ingen planer i sommerferien? Så er her en aktiv idé til en sommeruge i godt selskab.

 

BGI Akademiet, der ligger mellem Vejle og Horsens er til daglig en efterskole med plads til 500 elever, men i sommerferien står skolen og alle de mange faciliteter helt ubrugte hen. Normalt i hvert fald. Denne sommer bliver anderledes. Denne sommer skal der også være gang i den i sommerferien.

 

BGI Akademiet inviterer nemlig på sommerhøjskole for voksne fra søndag 19. juli til lørdag 25. juli 2015 med masser af aktive workshops, bl.a yoga, boksning, parkour, floorball, hip hop, rulleski, beachvolley, militær forhindringsbane, cricket og alle mulige andre udfordrende aktiviteter. Du mikser selv dit program for ugen, alt efter hvad der interesserer dig.

 

★★★Læs meget mere om sommerhøjskolen her. ★★★

 

“Vi synes da ligeså godt, vi kan bruge de mange fede muligheder og alt det udstyr, vi har her på skolen i ferien også, og flere af os lærere har været på lignende ophold tidligere og fået oplevelser for livet, så det vil vi gerne give andre også,” fortæller Jakob Skov, der er kursusleder og en af lærerne bag sommerhøjskolen.

 

Hygge om aftenen

Selv om du sikkert er ret træt om aftenen efter at have været på eventyr hele dagen, kan du sandsynligvis godt finde kræfter til at gå i saunaen eller prøve det udendørs spabad. Eller måske foretrækker du at smutte direkte i vinbaren med den store tagterasse, der ligger 25 meter over jorden. Perfekt til en lun sommeraften i lækkert selskab.

 

Der vil bl.a. være quizzer og forskellige foredrag om aftenen, og den sidste aften er der stor fest med livemusik. Jakob Skov regner med, at der kommer cirka 50-60 deltagere på sommerhøjskolen fra midt i 20’erne til sidst i 40’erne – hvoraf mange er singler.

 

“Denne type ophold tiltaler meget singler, der tit er interesserede i at møde nye mennesker, men opholdet er for alle, for det handler jo ikke om at finde en kæreste, men om at have det sjovt og få nye bekendtskaber,” fortæller han.

 

Er det så kun for sport-freaks?

“Du skal jo selvfølgelig være interesseret i at være aktiv, men du behøver ikke være i specielt god form for at deltage, og man kan selv lægge sine pauser alt efter, hvor meget man tror, man kan klare i løbet af en dag,” fortæller Jakob Skov.

 

 Læs meget mere om sommerhøjskolen, priser, indkvartering og de mange aktive workshops her.

 

[adrotate group=”8″]

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou