DatingBrevkasse i CHOK: “Gift ved første blik”-deltager blev forelsket

DatingBrevkasse i CHOK: “Gift ved første blik”-deltager blev forelsket

SATIRE: Dagens spørgsmål til DatingBrevkassen kommer fra en deltager i den kommende sæson af TV-programmet “Gift ved første blik”. Hun har mildest talt oplevet noget chokerende under optagelserne.

———————————-

Kære DatingBrevkasse

Lige nu er jeg i gang med optagelserne til næste sæson af DR1’s datingprogram “Gift ved første blik”, hvor nogle eksperter har matchet mig med en mand, som de mener, er perfekt til netop mig.

Egentlig meldte jeg mig kun som deltager for at komme i tv og blive kendt, så jeg kan komme med til alle de smarte fester med andre kendte.

Desværre endte jeg med at blive forelsket i ham, eksperterne satte mig sammen med. Fucking lort. Det sker ellers ALDRIG – og alligevel sker det selvfølgelig for mig. Jeg er altid pisse-fucking-uheldig. Hvad gør jeg nu?

Kh. FlotteLotte85

 

Kære FlotteLotte85

Hvis det er rigtigt, kommer det godt nok som lidt af et chok for mig – jeg tvivler dog meget på det, du skriver.

Mig bekendt er det ikke muligt i praksis at forelske sig i en, man er blevet matchet med i “Gift ved første blik”. Kan det være noget, du bilder dig ind? Er du kommet til at dulme nerverne med alkohol under optagelserne? Eller tager du stoffer?

Det lyder i hvert fald som om, du hallucinerer temmelig kraftigt. Hvis jeg var dig, ville jeg tage på noget afvænning. Det vil også skabe gode overskrifter i medierne, og du kan stadig nå dit mål om at blive kendt.

Held og lykke med at komme ud af den uheldige situation.

Kh.

Pia – redaktør af SingleSpot.dks DatingBrevkasse

OBS!!: DatingBrevkassen er, hvis nogen – ikke dig selvfølgelig, men nogen andre – skulle være i tvivl, et forsøg på SATIRE om de mange sære ting, vi gør i kærlighedens navn, og der er altså ikke tale om rigtige spørgsmål eller svar til en datingbrevkasse. 

 

[adrotate group=”8″]

 

Læs mere fra DatingBrevkassen – klik her!

[adrotate block=”1″]

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou