DatingBrevkassen: Rundetrunten vil ikke lade mig være i fred

DatingBrevkassen: Rundetrunten vil ikke lade mig være i fred

SATIRE: I anledning af at weekenden netop er overstået, handler dagens alternative* DatingBrevkasse-spørgsmål om at være slutty.

——————————-

 

Kære DatingBrevkasse

Jeg er en kvinde først i 30’erne. For noget tid siden var jeg på en date med en fyr, og vi endte med at have sex på første date.

 

Det var på sin vis fint nok, men nu kan jeg ikke slippe af med ham. Han ringer og sms’er hele tiden og vil ud og spise middag sammen og siger, at han meget gerne vil lære mig bedre at kende. Jeg sagde ja, bare for at slippe for ham så længe, men jeg har slet ikke lyst.

 

Han var fin nok til en sjov aften, men jeg kan ikke for alvor date en mand, der sådan stikker sin dillertjavs ind i den første og den bedste, han møder. Det virker ærlig talt lidt slutty. Hvad skal jeg gøre? Hvordan slipper jeg ud af situationen?

 

Kærlig hilsen

TrineTrunte83

———————————

 

Kære TrineTrunte83

 

Vi kan godt blive enige om, at han skulle have holdt sin lille pind-is for sig selv på den første date. Hvilken kvinde med respekt for sig selv gider på længere sigt en fyr, der vifter sjoveren rundt, så snart han ser et skørt?

 

Jeg synes, du gør ret i at være forbeholden – du har jo også dit rygte at tænke på; hvad vil det ikke sige om dig, at du falder for sådan en rendemaske? Forstår han mon slet ikke, at han har ødelagt sine egne chancer for et længerevarende forhold ved at dele ud af godterne på første date? Hvem vil købe koen, når man kan få mælken gratis, spørger jeg bare?

 

Spørger du ham, siger han sikkert, at han aldrig har gjort det før, og at du er en undtagelse, men den bruger han jo sikkert hver gang…

 

Han virker temmelig nasty, så jeg håber, I brugte kondom. Tænk, hvis du blev gravid med sådan en… Så hænger du på ham. Og desuden ved man ikke, hvor “den” har været tidligere. Jeg vil råde dig til hurtigst muligt at få rundetrunten til at forstå, at et nej tak er et nej tak.

 

Brug hellere tiden på at finde en ordentlig fyr med respekt for sig selv, der kan finde ud af at holde “den” inde i sine egne bukser i mere end ti minutter.

 

Kærlig hilsen Pia – redaktør af SingleSpot.dks DatingBrevkasse

 

OBS!!: DatingBrevkassen er, hvis nogen – ikke dig selvfølgelig, men nogen andre – skulle være i tvivl, et forsøg på SATIRE om de mange sære ting, vi gør i kærlighedens navn, og der er altså ikke tale om rigtige spørgsmål eller svar til en datingbrevkasse. 

 

[adrotate group=”8″]

 

Læs mere fra DatingBrevkassen – klik her!

 

[adrotate block=”1″]

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou