Derfor er dette nye øko-supermarked som skabt for singler
Der er en god nyhed og en dårlig nyhed i forbindelse med dette nye supermarked, som lyder til at være helt perfekt for singler og andre, der bor alene og laver mad til en person.
Den gode nyhed er, at LØS Market, som det hedder, er et butikskoncept, hvor du kan købe lige nøjagtig den mængde varer, du har brug for, hvilket jeg som single synes er genialt.
Dvs., at varerne bliver solgt ligesom bland selv-slik, hvor du tager det, du vil have og betaler efter vægt eller pr. stk. I stedet for slik kan du hos LØS Market købe økologiske tørvarer, frugter, grøntsager, vin, olivenolie, honning og flydende hånd- og husholdningssæbe.
Derfor er det perfekt for singler
Du kan have dine egne beholdere med, som du f.eks. tapper olivenolie eller håndsæbe i, eller du kan købe beholdere hos LØS Market, som du så får pant for, når du afleverer dem igen. Butikken bruger desuden komposterbare poser til varerne.
Fordi du kun behøver at købe netop den mænge mad, du skal bruge, er dette supermarked en drøm for os singler og andre, der bor alene, fordi vi tit bliver nødt til at købe mere, end vi har brug for, når de konventionelle supermarkeder insisterer på at sælge deres varer i store pakker eller sampak og med mængderabatter.
Samtidig er alt økologisk, og ifølge LØS Market er priserne konkurrencedygtige, fordi alt kommer i store sække. Den dårlige nyhed er, at butikken først åbner i juni 2016, og at det kun er i København.
►► Læs mere om LØS Market her.
[adrotate group=”8″]
►►Læs også: SingleMad: Derfor er disse 3 salatbarer guf-guf for singler
►►Læs også: Aarstiderne lover: Single-måltidkassen vender tilbage
[adrotate block=”1″]