Sexolog Katrine Berling: Derfor “slowdater” jeg disse mænd

Sexolog Katrine Berling: Derfor “slowdater” jeg disse mænd

Du har datet denne skønne, charmerende fyr nogle gange, og TRANGEN begynder at melde sig: Du vil have afklaret, hvad det egentlig er, I laver. Er i kærester eller på vej til at blive det? Hva hva hva?

 

I har været i seng sammen, for det ligger ligesom i luften på den måde, mange af os dater for tiden. Sex er noget, der sker ret hurtigt – ofte efter et par dates – og det kan nemt blive opfattet som gammeldags, hvis man gerne vil vente med at udforske hinandens underliv, til man rent faktisk ved noget om hinandens liv sådan helt generelt.

 

Ovenstående er et mønster, sexolog Katrine Berling tit ser hos single-kvinder på udkig efter en kæreste.

 

“Den amerikanske ekspert David Wygart kalder det for “instant relationships”. Det kan simpelthen ikke kan gå hurtigt nok. Det skal være lige nu og her alt sammen, så man kan komme i gang med forholdet og med at være rigtige kærester, som jo er det, rigtig mange drømmer om,” forklarer Katrine Berling.

 

Sådan dater du i kategorier

Som du kunne læse for nylig i dette interview med Katrine Berling fra bogen “Elsker mig for evigt – 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single”, har hun været single størstedelen af sit voksne liv og fundet fred med det, men nu har hun fået lyst til at finde kæreste, og derfor har hendes dating-vaner ændret sig.

 

“Hvor jeg tidligere datede for sjov og for at få sjove oplevelser, er jeg nu begyndt at dele mine mænd op to kategorier,” siger hun.

 

Den ene kategori er dem, hun stadig dater på den “gamle” måde, og som hun sagtens kan have sex med på første date. Den anden kategori er til mænd, der er kærestepotentiale.

 

“Når jeg finder en mand, jeg måske er interesseret i som kæreste, så begynder jeg rent faktisk at date ham. Dvs., at jeg ikke går i seng med ham det første lange stykke tid. Jeg mødes med ham andre steder end derhjemme – jeg går ud og gør nogle ting med ham – går på museer, går ture, ser en film i biografen – for at vi kan lære hinanden at kende,” forklarer hun.

 

Når hun venter med seksuelle, oplever hun, at hendes lyst til mændene og deres lyst til hende bliver større, jo længere tid, der går.

 

“Det spændingsfelt, der bliver udløst i det øjeblik, man går i seng med hinanden, får lov at vare længere på denne måde, og den tid, hvor man dater og er nysgerrige på hinanden, får lov at strække sig over en længere periode. Den tid kommer aldrig igen, når man først har haft sex.”

 

Slowdating forlænger spændingen

I den forbindelse citerer hun Lina Rafn, der bl.a. er tidligere X Factor-dommer og den ene halvdel af popbandet Infernal for at sige følgende i Mads & Monopolet tidligere på året:

 

“En mand kan møde en kvinde og blive mere og mere vild med hende og måske endda nå at forelske sig. Det øjeblik han har sex med hende, så stagnerer kurven for, hvor vild han er blevet med hende. Det øjeblik, han får sin pik indenfor, går hans kurve i stå. Det kan I grine af, alt hvad I vil, men jeg mener, at jeg aldrig har set det modsatte bevist.”

 

Katrine Berling vil dog ikke gå så langt som at sige, at hun ikke har set det modsatte bevist.

 

“Det har jeg, men der er stadig noget om snakken. Der sker noget andet, når man venter med sex,” mener hun.

 

Endnu har Katrine Berling ikke fundet en kæreste, men hun er overbevist om, at “slowdating” er vejen frem for hende.

 

“Der er selvfølgelig forhold, hvor der er blevet knaldet på første date, og hvor de lever lykkelig til deres dages ende, men jeg synes, man skal prøve at nyde hele dating-fasen noget mere i stedet for at hoppe direkte til forholdet,” siger hun.

 

I videoen herunder fortæller Katrine Berling, hvorfor det kan være en god ide at vente med sex:

 

 

►►Læs mere om Katrine Berling på hendes hjemmeside her.

 

[adrotate group=”8″]

 

Læs også: Katrine Berling: “Lige der fandt jeg (endelig) fred med at være single”

►Læs ogsåDating-coach: Derfor skal du tænke på dating som et puslespil ❤

 

[adrotate block=”1″]

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou