Singlerejse med fokus: Her møder du andre europæiske singler

Singlerejse med fokus: Her møder du andre europæiske singler

Jeg kan ikke lade være med at omtale dette single-arrangement, fordi det lyder lidt spændende og eksotisk sådan at feriere med singler fra hele Europa.

 

Jeg forestiller mig levende, hvordan jeg står helt lækkerbrun i mit fine hvide tøj og ler højt af den vits, som den ligeledes lækkerbrune mand ved siden af mig fortæller, mens jeg nipper til lidt kølig hvidvin og kigger ud over den grønne mark.

 

Eller i dette slæng vil de nok kalde det en “green”, og der hopper kæden lidt af, for hvor meget jeg end kunne tænke mig at møde lækkerbrune singler i skyggen over perlende hvidvin, så spiller jeg ikke golf, og denne singlerejse er for dig, der interesserer dig for golf. Jeg ville hurtigt komme til at kede mig, tror jeg. Eller drikke for meget hvidvin…

 

Mød europæiske singler

Normalt er det arrangementer for danske singler og danske rejsebureauers rejser, jeg omtaler – og det er dette også – men du får på denne rejse muligheden for at møde singler fra hele Europa, hvilket virker lidt eventyrligt, ikke?

 

Det er det danske rejsebureau Profil-rejser.dk, der i perioden 11-17. maj 2016 inviterer danske singler med på deres rejse til Costa Daurada, der ligger én times kørsel syd for Barcelona i Spanien. Her bliver 15. og 16. maj afholdt en golf-turnering kun for singler med navnet The European Singles Trophy.

 

Festilige single-aftener

I dagene op til turneringen er der mulighed for at prøve forskellige golfbaner i området og lære de andre singler at kende, ligesom der vil være “after golf”-arrangementer, fællesmiddage – med vin – og en dag med plads til at udforske området uden en golftaske over skulderen.

 

Rejsen koster fra 9.990 kr., og du kan tage dit eget golfudstyr med. At dømme ud fra billederne på The European Singles Trophys hjemmeside er denne golfturnering rettet mod modne singler.

 

► Læs mere om denne golfrejse for singler her.

 

[adrotate group=”8″]

 

Læs også: Sommer-inspiration:  Her kan du komme på golfhøjskole for singler

►Læs ogsåSingleferie-guide: 5 særlige og überlækre rejser for singler i år

 

[adrotate block=”1″]

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou