Dagbog: Av, dette selvudviklings-forløb er ingen feriekoloni

Dagbog: Av, dette selvudviklings-forløb er ingen feriekoloni

Følg med i andet afsnit af Trine Søgaards beretning om, hvordan hun arbejder med sig selv på RecreateYous  forløb for singlekvinder, der vil genfinde sig selv, inden de finder den rette.

 

►► Der begynder et nyt forløb i august, som du kan læse mere om her.

 

Trine SøgaardTrine Søgaard er 42 år, skilt og har 2 børn. Efter skilsmissen har hun haft flere mislykkede forhold, der bl.a. har efterladt hende med gæld og følelsesmæssige skrammer. Herunder kommer anden del af fortællingen.

 

►►Du kan læse et interview med Trine om, hvordan hun “skiftede farve” efter mændene i sit liv her.

 

►►Og første del af hendes egen fortælling om at begynde på forløbet hos RecreateYou her.

 

Trine: Turen gik igen til København, og jeg mødte op på 2. modul hos ReCreateYou både nysgerrig, tillidsfuld og igen lidt ude af min komfortzone. En god kombi, når man skal arbejde med sig selv.

 

At se de andre deltagere og undervisere igen var en dejlig blanding af genkendelse og oplevelsen af at være i trygge hænder.

 

Tryghed er godt følgeskab, når man skal kigge på nogle af de mindre pæne ting ved sig selv. Alt det vi ikke vil kendes ved – på godt og ondt. Alt det vi ikke vil være – alt det vi har lært, at vi ikke MÅ være – og alt det dejlige og fantastiske og smukke, som vi ikke tillader os selv at tro på, at vi faktisk OGSÅ er: De mørke skygger og de lyse skygger.

 

Elskværdig, men i ubalance

Begrebet ‘skygger’ dækker over de dele af vores personlighed, som vi helst vil skjule. Nogle gange for enhver pris.

 

Eller eller andet sted giver det mening at være så ‘elsk-værdig’ som muligt – at presse sig selv ind i ‘one size fits all’. Men medaljen har jo som bekendt en bagside, og den bagside er ubalance. Ubalance i sjælen, i fysikken, i måden vi ser andre på og ikke mindst i måden vi behandler os selv på. Som ringe i vandet, der spreder sig i vores liv.

 

For første gang gik det for alvor op for mig, at jo mere jeg kæmper imod at være det, som jeg har lært er forkert – bl.a. sårbar og følsom – des mere trænger det sig på og kommer frem på en særdeles uønsket måde.

 

Ligesom erkendelsen af at mange af de egenskaber og væremåder, jeg beundrer og værdsætter hos folk omkring mig – både tæt på og perifert – det indeholder jeg også selv. Ellers var jeg ganske enkelt ikke i stand til at genkende det. DET er fandme smart!! Især når man får arbejdet så meget med det, at man tror på det selv.

 

Det gør jeg nu.

 

Nulstiller dramaet

Mange, mange historier bliver skabt om os selv og dem omkring os, fordi vi tager udgangspunkt i en tillært måde at være på – eller ikke at være på. Tanker og intentioner om rigtigt og forkert, og om hvad andre gør mod os og og hvorfor – hvad det får os til at føle og betyde eller måske endnu værre ikke at betyde.

 

Med mig hjem fik jeg et værktøj, som hjælper mig med at punktere situationer – store som små – som på en eller anden måde har skabt utilpashed, forkerthed eller drama i mig. Jeg har lært at nulstille min opfattelse og tilgå tingene på en måde, som indeholder langt mindre ‘mea culpa’ (skyld) og langt mere elastik og flere nuancer.

 

Og det betyder ikke, at jeg ikke finder mig selv i den slags situationer mere. At folk ikke pisser mig af eller gør mig ked af det, vred, frustreret, for det er omtrent lige så uundgåeligt som forbigående byger på en dansk sommer.

 

Det sker stadig, og det hjælper ikke altid at skyde med regnbue-kanonen, MEN det hjælper at forstå og håndtere processen uden at tage ejerskab på alt, hvad der er sagt og gjort.

 

Nyt syn på grøntsager

Dag 2 på 2. modul var grænse-flyttende på en helt anden måde end dag 1, men slet ikke mindre provokerende – tværtimod.

 

Emnet var sådan lidt groft sagt ‘mad & krop’. Hvad gavner kroppen og det fantastisk imponerende system, vi er udstyret med – og hvad er mindre godt?

 

Lad mig med det samme understrege, at hvis man udfordrer min trang til min livsnødvendige kaffe med sukker og mælk – så udfordrer man i den grad min lyst til nærmere bekendtskab og god tone i kommunikationen.

 

Hjælper på humøret

Ikke desto mindre, så var det både oplysende og indlysende undervisning om, hvordan vi selv kan hjælpe f.eks. hormonsystemer, humør, genopbygning – og selvom jeg stadig drikker min kaffe og min cola, så har jeg faktisk fået et helt nyt syn på mad og især på de der grøntsager, som er så populære.

 

Nu ved jeg hvorfor, og vi er næsten blevet venner. Næsten.

 

Jeg var blevet advaret om, at dette forløb ikke var nogen ‘feriekoloni’,  og sjældent har jeg været så træt og fyldt op – som efter endnu to dages benhård proces – men måtte igen konstatere, at størst af alt var følelsen af at være på – måske – den største og mest nødvendige opgave, mit voksne liv har budt mig.

 

►► Der begynder et nyt forløb i august, som du kan læse mere om her.

 

►► Trine Søgaard har også sin egen blog “Det sagde hun også i går” her.

 

[adrotate group=”8″]

 

Læs også: Læserhistorie: Jeg “skiftede farve” efter mændene i mit liv

Læs også: Selvudvikling: Dagbog fra et “løgpiller-kursus” for singlekvinder

 

[adrotate block=”1″]

Share this:

About the Author

Pia LoulouIndehaver og stifter af SingleSpot.dk og forfatter til bogen "Den dag jeg stoppede med at græde over mænd" samt medforfatter til bogen "Elsker mig for evigt - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single" Single gennem ca. 10 år.

View all posts by Pia Loulou